Sådan har bloktilskuddet udviklet sig

For nyligt ville jeg på undervisningsportalen dagensgrønland.dk link vise en opdateret statistik over bloktilskuddets udvikling fra 1980 til i dag.

Jeg regnede med at det ville være nemt at finde sådan én hos Grønlands Statistik eller Danmarks Statistik. Men det var det til min store overraskelse slet ikke. Grønlands Statistik havde kun tallene fra 1994 i deres statistikbank, og Danmarks Statistik henviste til finanslovene og de statistiske årbøger.

Mange opslag i finanslove og årbøger senere havde jeg endelig en komplet tabel over størrelsen på bloktilskuddet de forskellige år. Men det faktiske beløb siger jo ikke så meget, så derfor har min søster, Christine Lind Pedersen, hjulpet med at indeksere bloktilskuddet ud fra den generelle prisudvikling.
Det kom der denne interessante graf ud af.

© Christine Lind Pedersen/makko.dk

Hvad er bloktilskuddet?

Det grønlandske bloktilskud blev født i 1979 sammen med Hjemmestyret. Med Hjemmestyret kunne Grønland begynde at hjemtage ansvaret for forskellige sagsområder som tidligere var blevet administreret fra Danmark.

Bloktilskuddet var et økonomisk bidrag fra den danske stat til Hjemmestyret der skulle finansiere administrationen af de forskellige sagsområder som Hjemmestyret hjemtog.

Hjemtagelsen af områder

Hjemmestyret blev indført 1. maj 1979, og allerede fra 1. januar 1980 hjemtog Hjemmestyret Grønlands styrelsesordning, styrelsesordningen for kommunerne, skatter og afgifter, folkekirken, arbejdsmarkedsforhold, undervisning og kultur, fiskeri, jagt og landbrug samt fredning.

Året efter blev endnu flere ansvarsområder hjemtaget. Hver gang et nyt område blev hjemtaget, voksede bloktilskuddets størrelse, og beløbet blev også justeret i takt med inflationen – fra 402 mio. kr. i 1980 til 2.291 mio. kr. i 1992.

Nedenstående tabel giver et overblik over hvornår de enkelte områder blev hjemtaget.

Fastfrysning af bloktilskuddet

Da Grønland 21. juni 2009 fik Selvstyre, fulgte der ikke længere ekstra midler med ved hjemtagelsen af områder. Bloktilskuddet blev fastfrosset til 3.439,6 mio. kr. Dog justeres det stadig efter inflationen. I 2020 var beløbet på 3.960 mio. kr.

På grafen over bloktilskuddets udvikling kan man tydeligt se at bloktilskuddet vokser hver gang et område hjemtages, senest med et ordentligt hop da Grønland hjemtog ansvaret for sundhedsområdet i 1992. Men sidenhen har (den indekserede) kurve ligget næsten helt fladt.

Uanset i hvilket tempo Grønland vælger at hjemtage nye områder, vil kurven fortsætte med at ligge så fladt. Her kan du se hvilke områder Grønland stadig mangler at hjemtage.

Da Selvstyret hjemtog ansvaret for råstofområdet pr. 1. januar 2010 fulgte der således ingen penge med. Sidenhen er der ikke hjemtaget nye områder, men der arbejdes i Selvstyret på at hjemtage fødevarekontrollen som et af de næste.

Hjemtagelsen af alle de resterende områder på listen er en forudsætning for at Grønland engang kan blive selvstændigt. Men det siger sig selv at det kan blive svært at hjemtage nogle af de allermest tunge områder såsom retsplejen, kriminalforsorgen og politiet uden ekstra midler. Og det er forklaringen på, at Selvstyret leder med lys og lygte efter nye indtægtsmuligheder.

Levende Grønland – et nyt undervisningsmateriale om Grønland

Levende Grønland er navnet på en ny webportal med undervisningsmaterialer målrettet gymnasieelever som jeg har udarbejdet.

Når jeg tænker tilbage på min egen skolegang, så har jeg beskæftiget mig temmelig meget med Grønland. Jeg har haft grønlandske ting og sager med i skolen og vist frem i klassen, skrevet historieopgave om Dorset-kulturen og analyseret mediedækningen af Itilleq-aftalen. Jeg har arbejdet med den grønlandske retsvæsenskommission og sagen om Hans Ø. Men jeg kan ikke komme i tanker om en eneste gang hvor en lærer på eget initiativ har bragt Grønland på bane. Vi har ikke læst en eneste grønlandsk forfatter, hørt om forskellen på koloni og hjemmestyre eller set en film fra Grønland.

Derfor er jeg så utrolig glad for at kunne bidrage med noget så vigtigt som et gratis materiale om Grønland til gymnasielærere og deres elever.

Foto fra filmen Håbets Ø

Ideen til Levende Grønland blev født i et filmkollektiv på Christianshavn. Her sidder Emile Hertling Péronard, Ánorâk Film, og Vibeke Vogel, Bullitt Film, og laver rigtig fede film. Som producenter af dokumentarfilmen Sumé – Lyden af en revolution, var det rigtigt vigtigt for dem at denne fantastiske film kunne nå så mange mennesker som muligt – og her opstod ideen til Levende Grønland. I første omgang var det kun et undervisningsmateriale om denne film, men efterhånden udviklede ideen sig til at omfatte to andre film fra Grønland, Lykkelænder og Håbets Ø, som de to filmselskaber har været co-producenter på.

De tre film har vist sig at supplere hinanden på bedste vis. Sumé – Lyden af den revolution fortæller historien om Grønlands største rockband, Sumé, der satte ord på grønlændernes længsel efter frihed og selvbestemmelse. Lykkelænder er en poetisk film der i en række tableauer udfordrer forestillingerne, stereotyperne og fordommene om grønlændere. Og Håbets Ø følger tre personer i Maniitsoq mens byen venter på et gigantisk erhvervseventyr som udebliver.

Sat i fagenes rammer, bidrager filmene med hver sit interessante perspektiv.

Levende Grønland er målrettet fagene historie, dansk, mediefag og samfundsfag. Inden for hvert fag er der 3-5 emner som man kan dykke ned i. Historie består for eksempel af emnerne erindring, national identitet, historiebrug og metode. Under hvert emne er der en introduktionstekst til de teoretiske begreber, og en række elevspørgsmål.

Foto fra filmen Sumé – Lyden af en revolution

Alt i alt består Levende Grønland af 17 temaer og 160 arbejdsspørgsmål. Herunder ligger 93 filmklip, og 6 nyproducerede interviews med instruktørerne af de tre film.

Personligt håber jeg at Grønland vil få en større placering på skoleskemaet. Ikke kun som et tema – men i de små valg af pensum. Så man for eksempel valgte at se en grønlandsk dokumentarfilm når man skulle arbejde med filmiske virkemidler i mediefag, eller læste en grønlandsk forfatter i danskundervisningen. På den måde kunne forståelsen for Grønland være noget, eleverne opnåede som en sidegevinst. Og med Levende Grønland er det blevet et lidt lettere valg for lærerne.

Gå til Levende Grønland her.

Og se også det andet undervisningsmateriale jeg står for. Det er målrettet grundskolen.

Gå til Dagens Grønland her.

Sådan ser 10 års klimaforandringer ud

Et besøg ved Eqi-gletsjeren i Grønland med 11 års mellemrum, har givet noget at tænke over.

Som journalist har jeg skrevet flere artikler om klimaforandringer end jeg kan huske. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at de er menneskeskabte, og at vi står foran den største krise i menneskehedens historie.

Jeg ved at de grønlandske gletsjere fra Indlandsisen trækker sig mærkbart tilbage i landskabet, og at det er et af de tydeligste eksempler på klimaforandringernes betydning.

Alligevel var det en øjenåbner for mig da jeg sidste sommer besøgte Eqi-gletsjeren nord for Ilulissat. I dag er det den mest aktive gletsjer i Grønland. Den kælver cirka hver 5. minut.

Jeg var her nemlig også 11 år tidligere, og på det årti der er gået, har gletsjeren trukket sig en hel kilometer tilbage.

Om 10 år mere er denne gletsjer måske helt holdt op med at kælve. Man kunne både se det på fronten af gletsjeren, men især landskabet foran gletsjeren havde forandret sig. Et stort landområde hvor vi vandrede i 2008, er nu oversvømmet.

Da jeg kom hjem, fandt jeg mine gamle billeder frem fra 2008 og sammenlignede dem med de nye fra 2019. Jeg har desværre ikke stået i helt samme position og fotograferet, men alligevel kan man få en klar fornemmelse af forandringerne. Prøv fx at kigge på den lyse bue i fjeldet til venstre på det første billede.

Fronten af Eqi-gletsjeren sommeren 2008 og 2019. Foto: Martine Lind Krebs
Ændringer i morænebanken og landskabet til højre for gletsjeren, sommeren 2008 og 2019. Foto: Martine Lind Krebs

Mosaikmysteriet i København

En ukendt kunstner har gennem mere end fire år hængt små mosaikker der forestiller Grønland, op i Københavns gader. Jeg har gennem længere tid fulgt sporet af mosaikker gennem København, og jeg tror ikke vi har set den sidste mosaik i mosaikmysteriet endnu.

Det hele startede efteråret 2015 hvor vi i Det Grønlandske Hus i København (hvor jeg er deltidsansat) opdagede en lille sort-hvid mosaik på væggen ved porten. Ingen anede hvor den kom fra. Læs lidt mere om Husets mosaik her.

Vi blev enige om at vi syntes den var rigtig fin og selvfølgelig skulle have lov at blive hængende.

Der gik over et år, og mosaikken blev ligesom bare en del af husets udsmykning. Men så en dag kom der en mand ind og spurgte til mosaikken fordi han havde set fire forskellige rundt i København. På tirsdagsmødet kom nogle af husets medarbejdere i tanker om at de da for øvrigt også havde set nogle mosaikker.

I næste nyhedsbrev skrev jeg historien om mosaikkerne, og opfordrede folk til at henvende sig hvis de havde set flere. Jeg postede også historien på Facebook hvor den straks blev et viralt hit.

Rigtig mange skrev og sendte billeder af mosaikker som de havde set. I skrivende stund har jeg indsamlet adresser på 34 grønlandsmosaikker i København, især centreret omkring indre by, Nørrebro og Frederiksberg. Jeg har også hørt at der skulle hænge én et sted i Aarhus. En af de nyeste er på Nørrebrogade højt oppe på SuperBrugsens bygning.

Akrobatisk kunstner?

Nogle af mosaikkerne hænger på steder der har en relation til Grønland, for eksempel Nordatlantens Brygge, Godthåbsvej, Trangravsbroen eller under isbjørnen på Nordisk Films Biograf. Andre af dem hænger steder som tilsyneladende ikke har noget at gøre med Grønland. De varierer lidt i størrelse fra hinanden. Mange af mosaikkerne hænger enormt højt oppe, så man ikke kan lade være med at undre sig over, hvordan i alverden de er kommet derop – uden nogen har bemærket noget.

De fleste mosaikker er tilsyneladende ens, men én mosaik skilte sig ud – nemlig den, som blev hængt op på Søndermark Krematorium. Her var farverne inverterede, så den var sort, med hvid kant. Måske et symbol på død?

Jeg tolkede selv til at starte med mosaikkerne som en lille fejring af Grønland i byrummet. Et alternativ til den meget negative omtale af Grønland og grønlændere som man må lægge ører til i Danmark.

En gave fra kunstneren

Men det skulle vise sig, at mosaikkernes betydning stikker noget dybere, end jeg havde forestillet mig – i hvert fald hvis det virkelig er den anonyme mosaik-kunstner der er afsenderen på det mosaik-kunstværk der en dag i september blev afleveret i en lille brun kuvert til Det Grønlandske Hus i København.

I konvolutten var der et USB-stik med en lille miniatureudgave af grønlandsmosaikken klistret på. På USB-stikket gemte der sig en film med titlen Landic I.

Filmen er blot 1 minut og 18 sekunder lang. Den er undertekstet på engelsk og viser nogle gamle optagelser fra Grønland, blandt andet af nogle bæltekøretøjer og en sikorsky-helikopter, krydsklippet med nogle visuelle fremstillinger af mosaikkerne. Der er for eksempel en sær lille sekvens af et skelet der står på hovedet på nogle hvide mosaik-tern og bevæger arme og ben i ryk, ledsaget af en foruroligende motorlyd. Filmen slutter med en kort sekvens af en polarhare der sidder i et brunt sommerfjeld og ser malplaceret ud i sin hvide camouflage.

Underteksterne til filmen lyder:

there are quite a few of us who belong neither in the ‘west’
nor in the marginalized rest of the world
if we are to belong in a place
we shall have to create that place
ourselves
we need an expansion of the border
we need to create a third place
that will seriously disturb the binary logic
of First and Third World relations

Hvad jeg ikke først gennemskuede, men som en følger af mysteriet senere påpegede, er dette ikke en ny tekst, men et uddrag af kunstneren Pia Arkes skrift Etnoæstetik.

Jeg læser teksten som om at kunstneren ønsker at redefinere Grønland som noget der hverken er som det overlegne Vest eller den underudviklede del af verden, som Vesten har for vane at se ned på.

Kunstneren vil sprænge den ’binære logik’ som populært kaldes ’os og dem’, og skabe et alternativ. Det er opfattelsen af Grønland der her bliver sat fokus på. Ikke bare af Grønland som et sted, men især de mennesker der lever der. Den sort-hvide (binære) skelnen mellem Danmark og Grønland holder simpelthen ikke, så derfor må vi sprænge den i stykker synes kunstneren at ville sige.

Måske er titlen på filmen en reference til ordet ’Greenlandic’ – hvis ikke ’Green’, så noget andet? Og det er efter min mening netop den rekonstruktion af identiteten som filmens undertekster refererer til. Grønland fik (sandsynligvis) sit navn af mennesker der kom sejlende og så det grønne Sydgrønland fra havet. Men hvis den rummelige opfattelse af Grønland i stedet skulle konstrueres af de mennesker der lever der eller kommer derfra, hvad ville der så står foran –landic hvis ikke ’Green’?

Den seneste tid har der været stille fra mosaikkunstneren. Men fra tid til anden hører jeg fra folk der har spottet nye mosaikker – og mit lille google-map vokser kontinuerligt.

I mellemtiden tror jeg at jeg har regnet ud hvem kunstneren er, men jeg synes ikke det er op til mig at afsløre vedkommende identitet.