Forfatter: admin

Hedder det egentlig ’på’ eller ’i’ Grønland?

Det spørgsmål er der mange, der stiller sig selv så nu skal jeg forsøge at gøre jer klogere (eller mere forvirrede).

Det sproglige svar på spørgsmålet er, at begge dele er korrekt. Dansk Sprognævn skriver:

Både på Grønland/Island og i Grønland/Island er korrekte. Det traditionelle er at bruge på Island/Grønland da der er tale om øer, og denne formulering er nok den naturligste for de fleste danskere. Der er imidlertid nogle sprogbrugere der mener at man viser mest respekt over for Grønland og Island ved at bruge i fordi man på denne måde sprogligt anerkender at de to øer er selvstændige områder.

(At Sprognævnet her får udråbt Grønland som selvstændigt i stedet for selvstyrende må vi lige hoppe op og falde ned på her – det ligger uden for pointen).

En hurtig søgning på de største danske dagblade viser at praksis efterhånden er blevet at journalisterne skriver ’i Grønland’. Det er tilfældet både på Ritzau, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske (med enkelte på’er der sniger sig ind.)

Selv kunne jeg aldrig drømme om at sige ’på Grønland’, og det gibber lidt i mig når jeg hører nogen sige det. Så Sprognævnet har helt ret i at nogle sprogbrugere mener at forholdsordet ’i’ er mere anerkendende over for Grønland status af selvstyre end ’på’ er. Det opfattes kort sagt mere politisk korrekt blandt folk som mig der arbejder med Grønland, at sige ’i’.

Men det er faktisk slet ikke et problem der findes på grønlandsk. Her findes den skelnen mellem i og på faktisk ikke overhovedet.

Grønlandske nominer kan bøjes i en kasus-form som hedder lokativ. Den lokative endelse er –mi i ental og –ni i flertal.

I Danmark hedder således: Danmark-imi (Danmark hedder på grønlandsk bare Danmark)

I (eller på) Grønland hedder: Kalaallit Nunaanni (Grønland hedder Kalaallit Nunaat)

På Færøerne hedder: Savalimmiuni (Færøerne hedder Savalimmiut)

(Betegnelsen Grønland er flertal fordi det hedder Grønlændernes land, og Færøerne er også flertal, og betyder noget i retningen af ’steder med mange får’.)

Man skelner altså ikke mellem på og i på grønlandsk. Det hele er lokativ med endelsen -mi eller –ni.

Diskussionen om hvorvidt det er mest politisk korrekt at sige ’på’ eller ’i’ Grønland, kommer altså fra dansksprogede, og jeg har aldrig hørt grønlændere brokke sig hvis der bliver sagt ’på Grønland’.

Men jeg vil altså til enhver tid heppe på ’i’, og jeg håber at du også vil fremover vil sige ’i Grønland’.

NB. Dette blogindlæg blev første gang udgivet her i 2017. Pga tekniske problemer på denne blog forsvandt det, men er hermed genudgivet. /Martine

At udtale grønlandske ord kan være en rigtig tungebrækker – især hvis man ikke kender det grønlandske alfabet.

Noget af det der især virker afskrækkende på dansksprogede er længden på de grønlandske ord. Ordene er nemlig bygget op af en stamme og et eller flere tilhæng og en endelse. En hel sætning kan derfor bestå af et enkelt ord. Derfor kan ordene blive ubeskriveligt lange.

Et af de længste ord der er lavet på grønlandsk, er: Nalunaarasuartaatilioqateeraliorfinnialikkersaatiginialikkersaatilillaranatagoorunarsuarooq.

Ordet er 94 bogstaver langt og betyder: Endnu en gang forsøgte de at bygge en kæmpe radiostation, men det var tilsyneladende stadig kun på tegnebrættet.
Men faktisk er grønlandsk slet ikke så svært. For eksempel er der kun 16 bogstaver i det grønlandske alfabet. Man bruger nemlig ikke b, c, d, f, h, w, x, y, z, æ, ø og å – bortset fra i låneord fra dansk, som for eksempel ordet hest – hiisti.
Der findes 13 konsonanter på grønlandsk: g, j, k, l, m, n, ng, p, q, r, s, t, v. Der er kun tre vokaler: a, i og u. På skrift bruges også e og o, men i og e opfattes som én vokal, og det samme gør u og o.

Nogle gode fif til at udtale grønlandske ord:
1) Bogstavet q udtales [gra] – som i ordet grammatik.
2) Bogstavet p udtales altid som et dansk b
3) Bogstavet t udtales som en dansk d, med mindre det står foran i eller e, så udtales det som et dansk t.
4) Bogstavet k udtales som et dansk g
5) Bogstavet g udtales blødt som i en dronningens måde at sige ’kage’ på (ikke som j).
6) rl og ll udtales som den luftige lyd, der kommer hvis du prøver at sige ordet slik med et h: shlik. Du skal sætte tungespidsen lige bag ved fortænderne og presse luften ud i siderne.
7) Vokaler kan være korte eller lange. Hvis de står dobbelt, er de lange.
8) Dobbeltkonsonanter ændrer også ved måden ordet skal udtales på. En dobbeltkonsonant udtales ’dobbelt’ –  med en lille kort pause mellem konsonanterne. Men husk at ll har sin helt egen lyd, se fif nummer 6.

Dette blogindlæg blev første gang publiceret på min LinkedIn-profil 30. oktober 2016

Qaqortoq, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Nuuk…

Der er ikke noget at sige til at danskere uden kendskab til det grønlandske sprog kan blive fristet til at anvende de danske versioner af de grønlandske bynavne. Det er immervæk noget nemmere for en dansksproget tunge at sige Julianehåb, Godhavn, Jakobshavn og Godthåb.

Problemet er bare at de danske navne er afskaffet. Og det blev de faktisk for 20 år siden.

Som man blandt andet kan se på dette kort er der stadig mange byer der kaldes ved deres gamle danske navne.

Hvorfor hænger de danske navne fast?

Men hvis det er 20 år siden man holdt op med at bruge de danske bynavne i Grønland, hvorfor er det så lige at så mange danskere stadig bruger dem?

Jeg har gennem mit virke som journalist med speciale i Grønland hørt mange forskellige begrundelser. Den klassiske er at det ikke er anderledes at kalde Nuuk for Godthåb end når en engelsksproget kalder København for Copenhagen.
Men det er det jo altså bare. Copenhagen er en anglificering af navnet København. Navnene Godthåb og Nuuk stikker i hver sin retning.

De grønlandske stednavne fortæller efter grønlandsk tradition om naturen i området. Ilulissat, der ligger ved mundingen en af de mest produktive isfjorde i verden, betyder passende ’isfjelde’. Hovedstaden Nuuk, der ligger på et stort næs, betyder ’næs’.

Byerne i Grønland fik deres danske navne uden skelen til hvad de grønlandske stednavne betød. De fleste er et produkt af kolonitiden og oprettelsen af handelsstationer rundt i Grønland. Det danske navn for Ilulissat, Jakobshavn, er opkaldt efter købmanden Jacob Severin som grundlagde den første handelsstation der. Godthåb var Hans Egedes navn til den koloni han grundlagde da han var kommet sejlende til Grønland på det gode skib Haabet.

Lidt navnehistorie

Grønland hjemtog autorisationsbeføjelsen vedrørende stednavne, som det formelt hedder, i 1984 som et af de første ansvarsområder efter Hjemmestyrets indførsel. Dermed blev navngivningen af steder i Grønland et grønlandsk anliggende hvor det tidligere havde været et dansk.

Det var et klart ønske fra grønlandsk side at de grønlandske stednavne skulle være de gældende. Hjemmestyreloven havde gjort grønlandsk til hovedsproget, og Grønland var præget at en intens sproglig vækkelse.

Indtil da havde de fleste grønlandske byer haft to navne, et dansk og et grønlandsk. Før Stednavneudvalget blev hjemtaget til Grønland, havde nævnet haft den praksis at anerkende de oprindelige grønlandske navne sidestillet med de danske navne, især de steder hvor der boede grønlændere. De fleste byer havde derfor to navne hver: Maniitsoq/Sukkertoppen, Nuuk/Godthåb, Paamiut/Frederikshåb og så videre. Mens ubeboede steder i Grønland hovedsagelig havde europæiske navne, og sådan er det stadig den dag i dag. For eksempel Peary Land eller Danmarkshavn. Mange af stederne er navngivet af de europæiske opdagelsesrejsende der først kortlagde området.

Mærkelig forkortelse på din kuffert

Forslaget om at droppe den dobbelte navngivning og i stedet bruge de grønlandske navne blev sendt i høring i 1992 hos Grønlands nabolande og alle de selskaber der gør brug af navigationssystemer i Grønland. Der var kun en enkelt indvending, nemlig fra luftfartsselskaberne der gerne ville fastholde forkortelserne på lufthavnene som er vedtaget i den internationale luftfartssammenslutning IATA. Derfor står der SFJ på din kuffertlabel når du flyver til Kangerlussuaq – der tidligere også hed Søndre Strømfjord.
Efter en overgangsperiode på fire år, altså siden 1996, har den dobbelte navneføring været afskaffet. De grønlandske byer bærer i dag kun de grønlandske navne.

Læs evt. denne artikel af Carl Christian Olsen om Grønlands Stednavnenævn.

I 2015 skete der i øvrigt endnu en ændring af de grønlandske byers navne. Her blev de officielle navne på byerne og bygderne i Østgrønland nemlig rettet fra vestgrønlandsk dialekt til østgrønlandsk dialekt. Byen Ittoqqortoormiit fik dermed samme navn i Øst- og Vestgrønland. Før var det vestgrønlandske Illoqqortoormiut det officielle navn. Isortoq hedder nu officielt Isertoq, og Tiniteqilaaq hedder nu Tiilerilaaq.

Andre kendte navneskift

Det er langt fra enestående at en by skifter navn. Se bare den russiske by St. Petersborg der på dansk har været kendt som Petrograd og Leningrad, og Mumbai i Indien der tidligere var kendt som Bombay, Istanbul i Tyrkiet som kaldtes Konstantinopel, og det tidligere Saigon i Vietnam lyder i dag navnet Ho Chi Minh-byen. Det er tit noget der sker i en postkolonial kontekst som det jo også er tilfældet i Grønland.

Der er hjælp at hente

Den bedste forklaring på at de danske navne har bidt sig fast er nok at det ikke er så pokkers nemt at udtale byerne på grønlandsk. Navne som Ittoqqortoormiit og Qeqertarsuatsiaat får nemt tungen til at slå knuder.

Men fat mod. Der er hjælp at hente. Min gode, tidligere kollega Apollo Jeremiassen har indtalt navnene på alle byer og bygder i Grønland. De kan findes her.  (klik på Fakta/Hvordan udtales byerne?) Eller læs min anden blog 8 gode råd hvis du skal udtale en grønlandsk ord.

Det her blogindlæg blev første gang publiceret på min LinkedIn-profil 30. oktober 2016.