Hvad hedder det på grønlandsdansk?

Hvad er et rødfiskehul? Hvad betyder det at en vare er flyfrisk – eller at en person er det? Hvor ligger dumpen? Og chokoladefabrikken? Og hvornår er en person danskerdum?

Hvis du har boet i Grønland, så kender du garanteret svaret. Men hvis du ikke har, så har du måske aldrig hørt ordene før.

Da jeg boede i Nuuk i 2007-2011 samlede jeg på grønlands-danske ord. Jeg smilede over, at jeg som journalist på Radioavisen pludselig brugte ord som besejling og beflyvning i mine tekster. Det havde jeg ikke kunnet drømme om at bruge som journalist i Danmark.

Jeg lærte at det ikke hedder en færge, men et kystpassagerskib. At kysten er en betegnelse for alle andre steder end Nuuk, altså lige bortset fra Østgrønland som bare hedder Østgrønland.

Jeg lærte, at der ikke er noget som helst lækkert ved chokoladefabrikken, men at man tværtimod ikke skal fiske lige foran den. Det er nemlig her indholdet af byens septitanke lukkes ud i fjorden.

Jeg lærte også at det ikke hedder lossepladsen, men dumpen. At grønlændere tager på fangst – ikke jagt. At der er fjelde, ikke bjerge. Elve, ikke floder. Og at små isfjelde (ikke isbjerge) hedder skosser.

I november optog Det Danske Sprog- og Litteraturselskabet ordet grønlænderstiv i Den Danske Ordbog, som man finder på ordnet.dk. Det vakte ramaskrig. Facebook bugnede med opslag fra folk, der syntes, det var for galt at indlemme et så nedsættende ord i en ordbog. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen debatterede sagen på Aftenshowet. Selv forsvarede Det Danske Sprog- og Litteraturselskab sig med at de først og fremmest registrerede hvilke ord der blev anvendt i det danske sprog, og at de i deres definition af ordet netop gjorde det klart at det var et stærkt nedsættende udtryk.

At der er tale om et nedsættende ord, burde er ikke herske nogen tvivl om. Se mit tidligere blogindlæg om netop dette ord.

Spark udtrykket ’grønlænderstiv’ til hjørne

Men om det hører hjemme i en ordbog eller ej, er en diskussion som jeg synes har udfoldet sig så rigeligt, så det er ikke den, der ligger mig på sinde her.

I stedet vil jeg henlede opmærksomheden på en lille funktion på Ordnet, som hedder Hjælp din ordbog. Her kan man sende manglende ord ind til Dansk Sprog og Litteraturselskab, som derefter vil overveje, om det er ord, som bør indlemmes i Ordbogen. Ordnet indeholder pt. omkring 100.000 danske ord, men målet er at nå op på 200.000. Man er startet med de mest anvendte ord og bevæger sig nu mere og mere ud i periferien.

Jeg har bemærket, at mange af de skønne ord som man vænner sig til at bruge på dansk når man bor i Grønland, de findes faktisk ikke på Ordnet. Således kan man ikke slå hverken flyfrisk eller dumpen op. Og ifølge ordbogen hedder det sæljagt, ikke sælfangst. Der er ikke engang et isfjeld i ordbogen.

Jeg har nu sendt mine forslag til Ordnet, og vil opfordre dig til at gøre det samme. Det kan du gøre her.

NB. Dette blogindlæg blev første gang udgivet her i 2018. Pga tekniske problemer på denne blog forsvandt det, men er hermed genudgivet. /Martine

 

Kan man overhovedet afskaffe Selvstyret?

Skal vi afskaffe Selvstyret?

Det var essensen af en debat i de danske medier i slutningen af oktober 2017.

Startskuddet til debatten var en kronik skrevet af historikeren Thorkild Kjærgaard i Politiken.

Kronikken kan læses her (hvis man har abonnement på Politiken)

I kronikken argumenterer Kjærgaard (sådan i hovedtræk) for, at det går så meget ad helvede til i Grønland – med kriminalitet, misbrug, sprogproblemer, selvmord, udvandring, lærermangel osv. – at Selvstyret bør afskaffes.

Folketinget kan, inden det hele bliver alt for broget, give alle en tænkepause ved at trække loven om Grønlands selvstyre tilbage. Det kan Tinget gøre når som helst, da lov om Grønlands Selvstyre af 2008 i retlig forstand ikke er andet end en bemyndigelseslov inden for grundlovens rammer på lige fod med kommunalfuldmagten, der som bekendt fra tid til anden trækkes tilbage, hvis en kommunalbestyrelse mister grebet.

Og så rullede debatten ellers i de danske medier. Især på Radio 24syv, som tre dage i træk havde gæster i studiet til at debattere forslaget fra Kjærgaard.

Ingen af de danske medier undersøgte, om Kjærgaard har ret i, at Selvstyreloven er en bemyndigelseslov, som kan trækkes tilbage af Folketinget alene? Jeg synes, det er et væsentligt spørgsmål at stille, som jeg derfor har forsøgt at finde et svar på.

—–

Grønlandsudvalget har to gange i nyere tid rejst lignende spørgsmål over for Justitsministeriet. I 2015 spurgte Søren Espersen (DF) om Folketinget/regeringen kunne tilbagekalde delegationer givet til Selvstyret, og i september 2017 spurgte Roger Courage Matthisen (Alt) om Folketinget/regeringen egenhændigt ville kunne afskaffe eller reducere bloktilskuddet.

Spørgsmål 27

Spørgsmål 57

I begge svar henviser justitsministeren (Søren Pind og dernæst Søren Pape) til en formulering i bemærkningerne til loven, hvor der står:

En ensidig tilbagekaldelse af loven fra dansk side ville ud fra en folkeretlig synsvinkel ikke være forenelig med præamblens principper om fremme af ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet og om det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.

Ministeriet henviser også til en tidligere formulering i forbindelse med Færøernes hjemmestyrelov, hvor loven kaldes en lov af særlig karakter, som betragtes som en overenskomst mellem Danmark og Færøerne, som ikke bør ændres entydigt af Danmark uden samtykke fra Hjemmestyret.

MEN:

Samtidig fastslår ministeren, at love vedtaget i Folketinget ud fra en statsretlig betragtning kan ændres gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

Justitsministeriet kan indledningsvist oplyse, at love, der er vedtaget i Folketinget gennem den almindelige lovgivningsprocedure, ud fra en ren statsretlig betragtning kan ændres gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

Som jeg læser det, så mener ministeriet altså godt, at Folketinget/regeringen ud fra en statsretslig betragtning kan ændre Selvstyreloven, men det er ikke noget man vil gøre, fordi det strider mod principperne i loven. Noget i den stil.

Fra grønlandsk side er man ikke enig i denne fortolkning. I hvert fald ikke, hvis man spørger sekretariatschefen i Forfatningskommissionen (altså den kommission, som arbejder på et udkast til Grønlands første forfatning) Johan Lund Olsen, som avisen AG har gjort. (Han var i øvrigt selv medlem af Selvstyrekommissionen for IA.)

Hans svar er entydigt: Nej, det kan man ikke.

Han kalder forslaget om at afskaffe Selvstyret for ”noget værre vrøvl”:

I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter, skriver Johan Lund Olsen.

Ifølge ham kan Folketinget altså ikke alene trække Selvstyret tilbage, da det er en aftale indgået af Danmark og Grønland i fællesskab. Johan Lund Olsen understreger også, at Selvstyreloven er notificeret over for FN’s generalforsamling.

Konklusionen må være, at det ikke er et nemt spørgsmål at svare på, og at – skulle en dansk regering nogensinde få det ønske at rulle Selvstyreloven tilbage, så ville det stride mod den anerkendelse af det grønlandske folk, som ligger i loven.

NB. Dette blogindlæg blev første gang udgivet her i 2017. Pga tekniske problemer på denne blog forsvandt det, men er hermed genudgivet. /Martine

På eller i Grønland

Hedder det egentlig ’på’ eller ’i’ Grønland?

Det spørgsmål er der mange, der stiller sig selv så nu skal jeg forsøge at gøre jer klogere (eller mere forvirrede).

Det sproglige svar på spørgsmålet er, at begge dele er korrekt. Dansk Sprognævn skriver:

Både på Grønland/Island og i Grønland/Island er korrekte. Det traditionelle er at bruge på Island/Grønland da der er tale om øer, og denne formulering er nok den naturligste for de fleste danskere. Der er imidlertid nogle sprogbrugere der mener at man viser mest respekt over for Grønland og Island ved at bruge i fordi man på denne måde sprogligt anerkender at de to øer er selvstændige områder.

(At Sprognævnet her får udråbt Grønland som selvstændigt i stedet for selvstyrende må vi lige hoppe op og falde ned på her – det ligger uden for pointen).

En hurtig søgning på de største danske dagblade viser at praksis efterhånden er blevet at journalisterne skriver ’i Grønland’. Det er tilfældet både på Ritzau, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske (med enkelte på’er der sniger sig ind.)

Selv kunne jeg aldrig drømme om at sige ’på Grønland’, og det gibber lidt i mig når jeg hører nogen sige det. Så Sprognævnet har helt ret i at nogle sprogbrugere mener at forholdsordet ’i’ er mere anerkendende over for Grønland status af selvstyre end ’på’ er. Det opfattes kort sagt mere politisk korrekt blandt folk som mig der arbejder med Grønland, at sige ’i’.

Men det er faktisk slet ikke et problem der findes på grønlandsk. Her findes den skelnen mellem i og på faktisk ikke overhovedet.

Grønlandske nominer kan bøjes i en kasus-form som hedder lokativ. Den lokative endelse er –mi i ental og –ni i flertal.

I Danmark hedder således: Danmark-imi (Danmark hedder på grønlandsk bare Danmark)

I (eller på) Grønland hedder: Kalaallit Nunaanni (Grønland hedder Kalaallit Nunaat)

På Færøerne hedder: Savalimmiuni (Færøerne hedder Savalimmiut)

(Betegnelsen Grønland er flertal fordi det hedder Grønlændernes land, og Færøerne er også flertal, og betyder noget i retningen af ’steder med mange får’.)

Man skelner altså ikke mellem på og i på grønlandsk. Det hele er lokativ med endelsen -mi eller –ni.

Diskussionen om hvorvidt det er mest politisk korrekt at sige ’på’ eller ’i’ Grønland, kommer altså fra dansksprogede, og jeg har aldrig hørt grønlændere brokke sig hvis der bliver sagt ’på Grønland’.

Men jeg vil altså til enhver tid heppe på ’i’, og jeg håber at du også vil fremover vil sige ’i Grønland’.

NB. Dette blogindlæg blev første gang udgivet her i 2017. Pga tekniske problemer på denne blog forsvandt det, men er hermed genudgivet. /Martine

I Grønland bor de da i igloer…

I min søns SFO har de ind i mellem tema om Grønland, og så bygger de ellers igloer på livet løs af sukkerknalder eller flamingo, for i Grønland bor man da i iglo – eller har i hvert fald gjort det, ikke?

Myten om igloer i Grønland er én af de allermest klippefaste som ikke sådan lige er at få manet i jorden. Men jeg prøver lige en gang alligevel.

Igloen er en lille rund hytte som bygges af blokke af hårdt sammenpresset sne som skæres ud med en snekniv. Man regner med at de første igloer i Grønland blev bygget af palæoeskimoerne fra Dorset-kulturen da man har fundet sneknive blandt kulturfundene.

Men igloen har aldrig i Grønland været anvendt som bolig – derimod som en måde at skabe et midlertidigt ly på rejser.  Igloer i Grønland har fortrinsvist været brugt af inuitterne i Nordgrønland under deres rejser. I Canada er der inuitter som har boet i egentlige is-huse, men i Grønland har igloen aldrig været en permanent bolig.

Illustration af inuit-bopladsen Oopungnewing på Baffin Island I Canada fra midten af 1800-tallet. Foto fra bogen Arctic Researches and Life Among the Esquimaux af Charles Francis Hall, 1865.

De forskellige kulturer i Grønland har haft forskellige måder at bygge huse på. Thule-kulturen som er forfædrene til grønlænderne i dag, byggede halvt nedgravede huse af tørv med tagspær af hvalknogler. Om sommeren boede de i telte af sammensyede skind.

Alligevel fortæller vi gang på gang vores børn at grønlænderne bor i igloer: I børnebøger, med legetøj, på plakater, i tegnefilm – ja sågar Minecraft har en iglo som kun forekommer i spillets kolde områder.

Se for eksempel det her børne-gulvtæppe fra Oyoy.

Hvorfor er koblingen mellem Grønland og igloer problematisk?
Problemet er, at vores børn tror på det. De får sådan et fremmedartet billede af et fjernt folk som lever markant anderledes end dem selv, og som de ikke kan relatere til. Og når de så på efterskolen eller senere i uddannelsessystemet møder én af de mange unge grønlændere der rejser til Danmark for at uddanne sig, så bliver de dybt forundrede over at møde et ungt menneske der snapper på sin iPhone, hører Kendrick Lamar og er laver de ondeste tricks på skateboard. Vores vrangbilleder af grønlandsk kultur skaber en uligevægtigt platform for kommunikation.

Jeg har en veninde som da hun gik på efterskole i Danmark, morede sig med at bilde sine klassekammerater ind at hun havde en tam isbjørn der stod tøjret uden for familiens iglo. Men bare rolig, det var nu ikke så slemt at bo i iglo, nu hvor de havde fået indlagt strøm i den. En historie som 15-årig børn troede på – i hvert fald til at begynde med…

Jeg kan godt forstå at igloen et tillokkende ikon at gribe fat i når vores børn skal lære om Grønland. Men hvor ville det være rart hvis lærere, pædagoger, forfattere, tegnere, legetøjsproducenter osv. tog fat i et ikon der rent faktisk er i brug i dag. Der er nok at tage af: kajakken, kvindekniven, sælen og sælskind, de farvede træhuse, hundeslæden, snescooteren, poca-jollen, rejen, tørfisken, ski, helikopteren… You name it.

PS: I øvrigt hedder hus på grønlandsk illu (Udtales: I-chlu) – så på den måde kan man godt sige at grønlænderne bor i igloer – så længe man lige husker at husene altså ikke er lavet af sne.