En grønlandsk kunstudstilling om ord

Med et tryk på knappen på det gamle lysbilledapparat midt i rummet skifter ordene på væggen. Haha, naalagassuuguit, står der. Det betyder noget i retningen af Haha, du tror nok du er noget. På det næste lysbillede står der What’s that got to do with Greenland? Fra en tændt computer lyder der en masse mærkelige lyde. Interview med forskellige personer er klippet ned til så korte klip at ordene har mistet deres betydning. -ng, -st, -ngu, -fi…Sprog er kun lyde, står der på titelteksten til værket.

Udstillingen Ordet-(Assiliaq) er et eksempel på moderne grønlandsk kunst, skabt af kunstneren Lisbeth Karline Poulsen og forfatteren Niviaq Korneliussen. Den er netop åbnet i Det Grønlandske Hus i København. Før det har den været vist på Nuuk Kunstmuseum.

Sproget er ofte til debat i Grønland – fra den ene eller den anden angrebsvinkel. Er undervisningen i grønlandsk i skolen god nok? Fylder sproget dansk for meget i det grønlandske samfund? Kan man blive forstået på sit eget sprog i Grønland? Skal engelsk være første fremmedsprog i stedet for dansk? Er man grønlænder, hvis man ikke taler grønlandsk? Er det grønlandske sprog truet? Hvorfor lærer mange danskere i Grønland ikke at tale grønlandsk? Er der sprogkurser nok? Osv. Osv. Osv.

Ordet-(Assiliaq) er en kommentar til hele den debat. I introduktionen til udstillingen står der:

Kunstnerne mener, at sprogdebatten ofte har en skinger tone, og at valg eller fravalg af sprog tit medfører, at nogle personer ekskluderes, hvilket bremser den positive udvikling.

Derfor er en af tankerne med udstillingen at lade beskueren tage ordet og selv bidrage til udstillingen. Lige inden for døren hænger der en række sorte rammer med hvide stykker papir. Herpå kan man skrive lige hvad man vil.

Grønlandsk kunst: Mattak er grønlandsk for delikatessen hvalspæk. Torrassuaq – betyder megasejt. (Foto fra udstillingen)

Formelt set, er grønlandsk det officielle sprog i Grønland. Det blev det den 21. juni 2009 da Selvstyret blev indført. Ifølge Hjemmestyreordningen var grønlandsk hovedsproget så forskellen lyder måske ikke så stor, men der er sket relativt store ændringer siden Selvstyrets indførsel. Opmærksomheden omkring det grønlandske sprog er blevet større. Efter kommunalreformen i 2009 fik de fire nye grønlandske storkommuner for eksempel kun grønlandske navne, ikke både et dansk og et grønlandsk som tidligere. Det samme gjorde parlamentet og regeringen som i dag går under navnene Inatsisartut og Naalakkersuisut på både dansk og grønlandsk. Væk er egenavnene Landstinget og Landsstyret.

Dansksprogede gadenavne bliver mere og mere sjældne. Der er kommet større udbud af grønlandskkurser, og mere fokus på anvendelsen af grønlandsk i dagligdagen, og i folkeskolen er undervisningssproget grønlandsk – der oversættes efter behov til dansk til de elever, der har brug for det (med det forbehold at der stadig er rekrutteringsproblemer og mange primært dansksprogede lærere i Grønland).

Seneste har folketingspolitikeren og tidligere formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond meldt ud at hun ikke længere vil tale dansk til journalister fra de grønlandske medier.

Alene titlen på udstillingen, Ordet-(Assiliaq) er en kommentar. Assiliaq betyder billede på grønlandsk. På grund af årtiers sameksistens mellem de to sprog er Grønland fyldt med parenteser og bindestreger og skråstreger mellem grønlandske og danske navne. Men hvad er mest korrekt? At skrive det grønlandske ord først, eller det danske? Hvilket ord skal være i parentes? Eller skal man hellere bruge en skråstreg? Der er ikke nogen facitliste, men mange ømme tæer at træde på.

Ordet-(Assiliaq).
Grønlandsk kunst: Værket Bookworks fra udstillingen Ordet-(Assiliaq). Foto: Martine Lind Krebs

Værket Bookwork består af række forskellige bøger fra Grønland hvor siderne er foldet så bøgerne har mistet deres oprindelige funktion og i stedet indbyder til at reflektere over hvad bøger og sprog egentlig er.
Til dig, mit Modersmål er titlen på et digt fra udstillingen som Niviaq Korneliussen har skrevet. Et digt der både beskriver hendes kærlighed til sproget, men også hendes fortvivlelse over at miste det.

Jeg har altid elsket dig, siden jeg lærte dig at kende
Du var vanskelig, du var hård, du var unik
Du var det smukkeste, jeg nogensinde havde set

Forlad mig ikke, bønfaldt jeg dig
Jeg kan ikke leve uden dig
Men det var du ligeglad med
TAG MIG TILBAGE, JEG KAN IKKE UDEN DIG
Du vendte mig ryggen, var tavs
Tavs, bare tavs
(2 citater fra digtet Til dig, mit Modersmål)

Lisbeth Karline Poulsen er et af de unge navne på Grønlands kunstscene. I hendes kunst reflekterer hun over det samfund hun er en del af, og der kommer mange spændende værker fra hendes hånd. Niviaq Korneliussen er en ung grønlandsk forfatter som blev rost til skyerne og nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for sin debutroman Homo Sapienne.

Blogindlægget blev første gang publiceret på min LinkedIn-profil 21. december 2016.

Gem

Gem

Kan kunst standse seksuelt misbrug?

Vi står i en lang kæde i udstillingslokalet med hinanden i hænderne. Mange græder.

Imens taler den grønlandske kunstner Gukki Nuka om den udstilling, Revner i sjælen, som vi er til fernisering på.

Siden jeg var 14 har jeg lavet kunst fordi jeg troede at hver eneste revne i min sjæl kunne udfyldes med farver. Smerten blev mere udholdelig. Kunsten blev min redning. Uden min kunst levede jeg ikke i dag. Igennem min kunst står jeg i dag frem med min hemmelighed, siger Gukki Nuka.

Revner i sjælen er Gukkis egen personlige fortælling om som barn at blive udsat for seksuelle overgreb. Som barn blev han gennem flere år verbalt forulempet af en mand fra den by i Grønland hvor han voksede op, og som 14-årig blev han brutalt voldtaget af samme mand.

Udstillingen består en række selvportrætter som Gukki har bearbejdet på sin mobiltelefon, helt ned i de mindste pixels, og herefter fået printet på store lærreder.

Hans krop viser den smerte som han føler indeni. Forrevet i blodrøde farver, penetreret af hvide linjer, krummet sammen i fosterstilling eller skrigende i afmagt. Landskaberne på billederne er kolde islandskaber og halvdøde skovlandskaber.

På billedet her ser man Gukki i en alder af 15, altså ikke så længe efter voldtægten. Fotoet er venligst udlånt af Gukki selv.

Udstillingen er Gukkis måde at råbe vagt i gevær mod det alarmerende høje niveau af seksuelle overgreb i Grønland. Næsten hver tredje ung under 18 år har været udsat for seksuelle overgreb. Sammen med kunstudstillingen har Nuuk Kunstmuseum og kommunen Kommuneqarfik Sermersooq fået udarbejdet undervisningsmateriale til folkeskolens ældste klasser som med udgangspunkt i Gukkis billeder skal få unge til at reflektere over seksuelt misbrug.

Før den her udstilling har Gukki mest markeret sig som keramiker, især optaget af at forene sin grønlandske og danske baggrund i sin kunst. Det her er noget helt nyt og uventet fra ham som kunstner.

Keramisk værk af Gukki Nuka.

Gukki selv har sagt: ”Jeg har ikke taget stilling til samfundsrelaterede emner før. Jeg har ikke før haft modet til at udnytte min position som kunstner til at gøre op med tabuer i samfundet.  Men nu er jeg klar, og der er masser af emner, der ligger mig på sinde.”

For mig signalerer den her udstilling at grønlandsk kunst er på vej et nyt sted hen. Hvor kunsten bruges, ikke bare til at kommentere på samfundet, men til at ændre det. Om Gukki lykkes med sit projekt, ved jeg ikke. Men jeg håber det. Selv håber Gukki at han bare kan standse eller forhindre et enkelt seksuelt overgreb. Så har det være det hele værd for ham.

Udstillingen Revner i sjælen kan ses på Nordatlantens Brygge i København 24. februar – 30. april. Herefter skal den på turné rundt i Norden. Samtidig er en mindre udgave af udstillingen på turné rundt i Grønland.

Blogindlægget her blev første gang publiceret på min LinkedIn-profil 31. oktober 2016.

Gem

Gem

Gem

Gem

8 gode råd hvis du skal udtale grønlandske ord

At udtale grønlandske ord kan være en rigtig tungebrækker – især hvis man ikke kender det grønlandske alfabet.

Noget af det der især virker afskrækkende på dansksprogede er længden på de grønlandske ord. Ordene er nemlig bygget op af en stamme og et eller flere tilhæng og en endelse. En hel sætning kan derfor bestå af et enkelt ord. Derfor kan ordene blive ubeskriveligt lange.

Et af de længste ord der er lavet på grønlandsk, er: Nalunaarasuartaatilioqateeraliorfinnialikkersaatiginialikkersaatilillaranatagoorunarsuarooq.

Ordet er 94 bogstaver langt og betyder: Endnu en gang forsøgte de at bygge en kæmpe radiostation, men det var tilsyneladende stadig kun på tegnebrættet.
Men faktisk er grønlandsk slet ikke så svært. For eksempel er der kun 16 bogstaver i det grønlandske alfabet. Man bruger nemlig ikke b, c, d, f, h, w, x, y, z, æ, ø og å – bortset fra i låneord fra dansk, som for eksempel ordet hest – hiisti.
Der findes 13 konsonanter på grønlandsk: g, j, k, l, m, n, ng, p, q, r, s, t, v. Der er kun tre vokaler: a, i og u. På skrift bruges også e og o, men i og e opfattes som én vokal, og det samme gør u og o.

Nogle gode fif til at udtale grønlandske ord:
1) Bogstavet q udtales [gra] – som i ordet grammatik.
2) Bogstavet p udtales altid som et dansk b
3) Bogstavet t udtales som en dansk d, med mindre det står foran i eller e, så udtales det som et dansk t.
4) Bogstavet k udtales som et dansk g
5) Bogstavet g udtales blødt som i en dronningens måde at sige ’kage’ på (ikke som j).
6) rl og ll udtales som den luftige lyd, der kommer hvis du prøver at sige ordet slik med et h: shlik. Du skal sætte tungespidsen lige bag ved fortænderne og presse luften ud i siderne.
7) Vokaler kan være korte eller lange. Hvis de står dobbelt, er de lange.
8) Dobbeltkonsonanter ændrer også ved måden ordet skal udtales på. En dobbeltkonsonant udtales ’dobbelt’ –  med en lille kort pause mellem konsonanterne. Men husk at ll har sin helt egen lyd, se fif nummer 6.

Dette blogindlæg blev første gang publiceret på min LinkedIn-profil 30. oktober 2016

Fedt at Nissebanden i Grønland blev genudsendt

Da Nissebanden i Grønland rullede over skærmen som en af DR’s julekalendere i december i år, så var det femte gang den blev sendt, inkl. første gang i 1989. Det gør den til DR’s allermest viste julekalender.

I hvert fald i min omgangskreds lød der lidt et kollektivt suk da det blev offentliggjort at Nissebanden i Grønland var Ramasjangs julekalender i år. Den igen?

Men der er faktisk en rigtig god grund til at se Nissebanden i Grønland. Manuskriptet er skrevet af Hans Dal og Flemming Jensen der selv spiller nissen Lunte. Flemming Jensen har en årrække arbejdet som lærer i bygden Nunaqarfik og som skolelærer på skolen i Uummannaq. Han taler grønlandsk hvilket nissen Lunte demonstrerer i Nissenbanden i Grønland. Og der er ingen der kan være i tvivl om hans dybtfølte kærlighed til Grønland.

Projektet med Nissebanden i Grønland er helt klart: Julekalenderen vil lære danske børn om Grønland. Flemming Jensen selv har udtalt at han flere gange er blev chokeret over hvor lidt danskerne ved om Grønland.

Derfor kører Lunte på hundeslæde. Derfor taler Inuk og hans bedstefar grønlandsk sammen uden at det er undertekstet. Derfor fisker Lunte og hans grønlandske venner med langline på isen og hiver blandt andet en grønlandshaj op. Derfor er Inuks højeste ønske en snescooter. Derfor bliver der skudt og parteret en sæl, og den rå lever bliver delt. (Lige netop dette udløste faktisk en seerstorm fra vrede forældre i 1989).

Nissebanden er en anledning til at danske børn kan lære noget om Grønland. Og der er efter min mening alt for langt mellem den slags anledninger.

Skal man kritisere Nissebanden for noget, så er det at den ikke fortæller ret meget om det moderne Grønland. Det har Flemming Jensen for nyligt selv pointeret i et interview med Grønlands Radio, KNR.

Tænk hvis danskernes viden om Grønland i meget høj grad er baseret på min julekalender, så har jeg jo beskrevet Grønland som et frilandsmuseum, ganske vist et dejligt frilandsmuseum. Men det er jo at gøre det moderne Grønland en bjørnetjeneste.

Så måske var det på tide med en ny julekalender fra Grønland?

Dette blogindlæg blev første gang publiceret på min LinkedIn-profil 23. december 2016.