En ukendt kunstner har gennem mere end fire år hængt små mosaikker der forestiller Grønland, op i Københavns gader. Jeg har gennem længere tid fulgt sporet af mosaikker gennem København, og jeg tror ikke vi har set den sidste mosaik i mosaikmysteriet endnu.
Det hele startede efteråret 2015 hvor vi i Det Grønlandske Hus i København (hvor jeg er deltidsansat) opdagede en lille sort-hvid mosaik på væggen ved porten. Ingen anede hvor den kom fra. Læs lidt mere om Husets mosaik her.
Vi blev enige om at vi syntes den var rigtig fin og selvfølgelig skulle have lov at blive hængende.
Der gik over et år, og mosaikken blev ligesom bare en del af husets udsmykning. Men så en dag kom der en mand ind og spurgte til mosaikken fordi han havde set fire forskellige rundt i København. På tirsdagsmødet kom nogle af husets medarbejdere i tanker om at de da for øvrigt også havde set nogle mosaikker.
I næste nyhedsbrev skrev jeg historien om mosaikkerne, og opfordrede folk til at henvende sig hvis de havde set flere. Jeg postede også historien på Facebook hvor den straks blev et viralt hit.
Rigtig mange skrev og sendte billeder af mosaikker som de havde set. I skrivende stund har jeg indsamlet adresser på 34 grønlandsmosaikker i København, især centreret omkring indre by, Nørrebro og Frederiksberg. En af de nyeste er på Nørrebrogade højt oppe på SuperBrugsens bygning.
Akrobatisk kunstner?
Nogle af mosaikkerne hænger på steder der har en relation til Grønland, for eksempel Nordatlantens Brygge, Godthåbsvej, Trangravsbroen eller under isbjørnen på Nordisk Films Biograf. Andre af dem hænger steder som tilsyneladende ikke har noget at gøre med Grønland. De varierer lidt i størrelse fra hinanden. Mange af mosaikkerne hænger enormt højt oppe, så man ikke kan lade være med at undre sig over, hvordan i alverden de er kommet derop – uden nogen har bemærket noget.
De fleste mosaikker er tilsyneladende ens, men én mosaik skilte sig ud – nemlig den, som blev hængt op på Søndermark Krematorium. Her var farverne inverterede, så den var sort, med hvid kant. Måske et symbol på død?
Jeg tolkede selv til at starte med mosaikkerne som en lille fejring af Grønland i byrummet. Et alternativ til den meget negative omtale af Grønland og grønlændere som man må lægge ører til i Danmark.
En gave fra kunstneren
Men det skulle vise sig, at mosaikkernes betydning stikker noget dybere, end jeg havde forestillet mig – i hvert fald hvis det virkelig er den anonyme mosaik-kunstner der er afsenderen på det mosaik-kunstværk der en dag i september blev afleveret i en lille brun kuvert til Det Grønlandske Hus i København.
I konvolutten var der et USB-stik med en lille miniatureudgave af grønlandsmosaikken klistret på. På USB-stikket gemte der sig en film med titlen Landic I.
Filmen er blot 1 minut og 18 sekunder lang. Den er undertekstet på engelsk og viser nogle gamle optagelser fra Grønland, blandt andet af nogle bæltekøretøjer og en sikorsky-helikopter, krydsklippet med nogle visuelle fremstillinger af mosaikkerne. Der er for eksempel en sær lille sekvens af et skelet der står på hovedet på nogle hvide mosaik-tern og bevæger arme og ben i ryk, ledsaget af en foruroligende motorlyd. Filmen slutter med en kort sekvens af en polarhare der sidder i et brunt sommerfjeld og ser malplaceret ud i sin hvide camouflage.
Underteksterne til filmen lyder:
there are quite a few of us who belong neither in the ‘west’
nor in the marginalized rest of the world
if we are to belong in a place
we shall have to create that place
ourselves
we need an expansion of the border
we need to create a third place
that will seriously disturb the binary logic
of First and Third World relations
Hvad jeg ikke først gennemskuede, men som en følger af mysteriet senere påpegede, er dette ikke en ny tekst, men et uddrag af kunstneren Pia Arkes skrift Etnoæstetik.
Jeg læser teksten som om at kunstneren ønsker at redefinere Grønland som noget der hverken er som det overlegne Vest eller den underudviklede del af verden, som Vesten har for vane at se ned på.
Kunstneren vil sprænge den ’binære logik’ som populært kaldes ’os og dem’, og skabe et alternativ. Det er opfattelsen af Grønland der her bliver sat fokus på. Ikke bare af Grønland som et sted, men især de mennesker der lever der. Den sort-hvide (binære) skelnen mellem Danmark og Grønland holder simpelthen ikke, så derfor må vi sprænge den i stykker synes kunstneren at ville sige.
Måske er titlen på filmen en reference til ordet ’Greenlandic’ – hvis ikke ’Green’, så noget andet? Og det er efter min mening netop den rekonstruktion af identiteten som filmens undertekster refererer til. Grønland fik (sandsynligvis) sit navn af mennesker der kom sejlende og så det grønne Sydgrønland fra havet. Men hvis den rummelige opfattelse af Grønland i stedet skulle konstrueres af de mennesker der lever der eller kommer derfra, hvad ville der så står foran –landic hvis ikke ’Green’?
Den seneste tid har der været stille fra mosaikkunstneren. Men fra tid til anden hører jeg fra folk der har spottet nye mosaikker – og mit lille google-map vokser kontinuerligt.
I mellemtiden tror jeg at jeg har regnet ud hvem kunstneren er, men jeg synes ikke det er op til mig at afsløre vedkommende identitet.