En sang for Rigsfællesskabet

Tømmermændene har lagt sig, og (næsten) alle grønlændere har forliget sig med tanken om at dette års internationale melodi grand prix bliver uden grønlandsk deltagelse.

Men det var dælme tæt på da Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann-Jørgensen (AKA Julie&Nina) i lørdags stod på scenen i Boxen i Herning. Kun 7% af stemmerne adskilte dem fra vindersangen sunget af Leonora Colmor Jepsen.

Julie&Nina lagde fra starten af ikke skjul på at deres ærinde med deres deltagelse i melodi grand prixet var noget helt bestemt. Bemærk taglinen i Ninas Facebook-opslag: #fællesskab.

Mens de fleste af sangene ved årets Melodi Grand Prix vanen tro var udstyret med letbenede kærlighedstekster – var sang nummer 7 en sang om Rigsfællesskabet. Og ikke nok med det – to af versene var på grønlandsk. Og det har man altså ikke set til Melodi Grand Prix siden Rasmus Lyberths deltagelse i 1979 med sangen Ataatap qinnutaa (En faders bøn).

There’s a dark side to every ray of light
There’s a shadow on my other side
It’s a balance, nothing wrong, nothing right
Living is learning to love

Jeg læser sangteksten som et billede på de skævheder, fordomme og konflikter, som eksisterer i relationen mellem danskere og grønlændere. Men der er en løsning, forslår de to sangerinder. Vi skal erkende, at den ene kultur ikke er bedre eller mere rigtig end den anden. Vi skal lære at elske hinanden trods vores forskelle.

Asanninneq, asanninneq (kærlighed, kærlighed)
Inunni tamani, asanninneq (mennesker allevegne, kærlighed)
Qaamanermi (I lyset)
Inuuneq una (Er livet)

Sangen forsøger også at gøre op med det billede mange danskere har om  Grønland, som et sted der er fastlåst i fortiden. Et land med kajakker, hundeslæder, trommedans og tupilakker.

We are more than an echo of the past
We’re a feeling that will last
Burning in the league of light
Flying away from darker sides
Over mountains, over ice
Through the fire to unite
In the league of light

Dualitet og kærlighed

I et interview med Good Evening Europe inden showet fortalte de to sangerinder om deres sang. Julie Berthelsen sagde:

– Vi vidste at hvis vi skulle gøre det her (deltage, red.), skulle det være med en sang med et formål. Og formålet (med sangen, red.) er at skabe mere fællesskab. Vi hører til begge steder. Nina bor i Grønland, jeg bor i Danmark, og hvert vores sted har vi altid arbejdet med det og for det. Så sangen handler om den her delthed og dualitet, men også ønsket om at lære hinanden bedre at kende, og gerne gennem en masse lys og kærlighed.

Allstars om igen

Det er ikke første gang at Julie&Nina bruger musikken og tv-mediet til at udbrede netop dette budskab. I 2010 vandt Julie kordysten Allstars med sit kor Julie Allstars hvor Nina Kreutzmann-Jørgensen var forsanger. I en sand genistreg sendte Julie først sine ene forsanger, Mads Lumholt, på scenen og synge sangen ’Silarsuaq Takuiuk’, som er en utrolig smuk grønlandsk evergreen som enhver grønlænder kan synge med på. Bagefter kom så Nina på scenen med en fortolkning af Anne Linnet-nummeret barndommens Gade. Budskabet var klart: Vi er grønlændere, men vi er også danskere.

’Asanninneq’ stod der på ryggen af Julie, mens hun dirigerede sit kor. Genkender du ordet? Så er det nok fordi du lige har læst det i gengivelsen af teksten fra League of Light. Det betyder kærlighed.

Læs evt. Kirsten Thisteds kronik Her kommer de nye grønlændere fra Politiken fra 2010 for en utrolig begavet analyse af dette.

De vil Rigsfællesskabet

Mens Julie&Ninas hjerter måske banker mest for Grønland, så har de begge et ben solidt placeret i Danmark. Som Julie siger i ovenstående interview:

– Det er jo Grønland, vi repræsenterer… som en del af Danmark, ik?… To lande. (…) Vi drømmer om at få Grønland…og fællesskabet… med til Israel.

I årevis har den danske regering understreget betydningen af Rigsfællesskabet. Det er et varmt og dejligt ord – der er tiltænkt at forene tre folkeslag under samme paraply. Men trods anstrengelserne har ordet har haft svært ved at forlade den politiske sfære og blive folkeeje.

Julie&Nina vil Rigsfællesskabet – og deres flotte resultat forleden viser at de ikke står alene med deres ønske. For selv om de nok høstede rigtig mange stemmer fra Grønland (der for første gang nogensinde kunne stemme med ved årets Melodi Grand Prix), så har Grønlands 56.000 indbyggere + ca. 15.000 grønlændere i Danmark – næppe været nok til at bringe Julie&Nina på en samlet førsteplads, hvis man kun regnede seerstemmer.

Bare ærgerligt at juryen ikke var enig med befolkningen – for jeg havde godt nok gerne iagttaget hvilken effekt den grønlandske duos deltagelse ved Eurovisionen havde haft på Rigsfællesskabet – og hvordan et internationalt publikum havde reageret på deres sang.

Kan man overhovedet afskaffe Selvstyret?

Skal vi afskaffe Selvstyret?

Det var essensen af en debat i de danske medier i slutningen af oktober 2017.

Startskuddet til debatten var en kronik skrevet af historikeren Thorkild Kjærgaard i Politiken.

Kronikken kan læses her (hvis man har abonnement på Politiken)

I kronikken argumenterer Kjærgaard (sådan i hovedtræk) for, at det går så meget ad helvede til i Grønland – med kriminalitet, misbrug, sprogproblemer, selvmord, udvandring, lærermangel osv. – at Selvstyret bør afskaffes.

Folketinget kan, inden det hele bliver alt for broget, give alle en tænkepause ved at trække loven om Grønlands selvstyre tilbage. Det kan Tinget gøre når som helst, da lov om Grønlands Selvstyre af 2008 i retlig forstand ikke er andet end en bemyndigelseslov inden for grundlovens rammer på lige fod med kommunalfuldmagten, der som bekendt fra tid til anden trækkes tilbage, hvis en kommunalbestyrelse mister grebet.

Og så rullede debatten ellers i de danske medier. Især på Radio 24syv, som tre dage i træk havde gæster i studiet til at debattere forslaget fra Kjærgaard.

Ingen af de danske medier undersøgte, om Kjærgaard har ret i, at Selvstyreloven er en bemyndigelseslov, som kan trækkes tilbage af Folketinget alene? Jeg synes, det er et væsentligt spørgsmål at stille, som jeg derfor har forsøgt at finde et svar på.

—–

Grønlandsudvalget har to gange i nyere tid rejst lignende spørgsmål over for Justitsministeriet. I 2015 spurgte Søren Espersen (DF) om Folketinget/regeringen kunne tilbagekalde delegationer givet til Selvstyret, og i september 2017 spurgte Roger Courage Matthisen (Alt) om Folketinget/regeringen egenhændigt ville kunne afskaffe eller reducere bloktilskuddet.

Spørgsmål 27

Spørgsmål 57

I begge svar henviser justitsministeren (Søren Pind og dernæst Søren Pape) til en formulering i bemærkningerne til loven, hvor der står:

En ensidig tilbagekaldelse af loven fra dansk side ville ud fra en folkeretlig synsvinkel ikke være forenelig med præamblens principper om fremme af ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet og om det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.

Ministeriet henviser også til en tidligere formulering i forbindelse med Færøernes hjemmestyrelov, hvor loven kaldes en lov af særlig karakter, som betragtes som en overenskomst mellem Danmark og Færøerne, som ikke bør ændres entydigt af Danmark uden samtykke fra Hjemmestyret.

MEN:

Samtidig fastslår ministeren, at love vedtaget i Folketinget ud fra en statsretlig betragtning kan ændres gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

Justitsministeriet kan indledningsvist oplyse, at love, der er vedtaget i Folketinget gennem den almindelige lovgivningsprocedure, ud fra en ren statsretlig betragtning kan ændres gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

Som jeg læser det, så mener ministeriet altså godt, at Folketinget/regeringen ud fra en statsretslig betragtning kan ændre Selvstyreloven, men det er ikke noget man vil gøre, fordi det strider mod principperne i loven. Noget i den stil.

Fra grønlandsk side er man ikke enig i denne fortolkning. I hvert fald ikke, hvis man spørger sekretariatschefen i Forfatningskommissionen (altså den kommission, som arbejder på et udkast til Grønlands første forfatning) Johan Lund Olsen, som avisen AG har gjort. (Han var i øvrigt selv medlem af Selvstyrekommissionen for IA.)

Hans svar er entydigt: Nej, det kan man ikke.

Han kalder forslaget om at afskaffe Selvstyret for ”noget værre vrøvl”:

I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter, skriver Johan Lund Olsen.

Ifølge ham kan Folketinget altså ikke alene trække Selvstyret tilbage, da det er en aftale indgået af Danmark og Grønland i fællesskab. Johan Lund Olsen understreger også, at Selvstyreloven er notificeret over for FN’s generalforsamling.

Konklusionen må være, at det ikke er et nemt spørgsmål at svare på, og at – skulle en dansk regering nogensinde få det ønske at rulle Selvstyreloven tilbage, så ville det stride mod den anerkendelse af det grønlandske folk, som ligger i loven.

NB. Dette blogindlæg blev første gang udgivet her i 2017. Pga tekniske problemer på denne blog forsvandt det, men er hermed genudgivet. /Martine

På eller i Grønland

Hedder det egentlig ’på’ eller ’i’ Grønland?

Det spørgsmål er der mange, der stiller sig selv så nu skal jeg forsøge at gøre jer klogere (eller mere forvirrede).

Det sproglige svar på spørgsmålet er, at begge dele er korrekt. Dansk Sprognævn skriver:

Både på Grønland/Island og i Grønland/Island er korrekte. Det traditionelle er at bruge på Island/Grønland da der er tale om øer, og denne formulering er nok den naturligste for de fleste danskere. Der er imidlertid nogle sprogbrugere der mener at man viser mest respekt over for Grønland og Island ved at bruge i fordi man på denne måde sprogligt anerkender at de to øer er selvstændige områder.

(At Sprognævnet her får udråbt Grønland som selvstændigt i stedet for selvstyrende må vi lige hoppe op og falde ned på her – det ligger uden for pointen).

En hurtig søgning på de største danske dagblade viser at praksis efterhånden er blevet at journalisterne skriver ’i Grønland’. Det er tilfældet både på Ritzau, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske (med enkelte på’er der sniger sig ind.)

Selv kunne jeg aldrig drømme om at sige ’på Grønland’, og det gibber lidt i mig når jeg hører nogen sige det. Så Sprognævnet har helt ret i at nogle sprogbrugere mener at forholdsordet ’i’ er mere anerkendende over for Grønland status af selvstyre end ’på’ er. Det opfattes kort sagt mere politisk korrekt blandt folk som mig der arbejder med Grønland, at sige ’i’.

Men det er faktisk slet ikke et problem der findes på grønlandsk. Her findes den skelnen mellem i og på faktisk ikke overhovedet.

Grønlandske nominer kan bøjes i en kasus-form som hedder lokativ. Den lokative endelse er –mi i ental og –ni i flertal.

I Danmark hedder således: Danmark-imi (Danmark hedder på grønlandsk bare Danmark)

I (eller på) Grønland hedder: Kalaallit Nunaanni (Grønland hedder Kalaallit Nunaat)

På Færøerne hedder: Savalimmiuni (Færøerne hedder Savalimmiut)

(Betegnelsen Grønland er flertal fordi det hedder Grønlændernes land, og Færøerne er også flertal, og betyder noget i retningen af ’steder med mange får’.)

Man skelner altså ikke mellem på og i på grønlandsk. Det hele er lokativ med endelsen -mi eller –ni.

Diskussionen om hvorvidt det er mest politisk korrekt at sige ’på’ eller ’i’ Grønland, kommer altså fra dansksprogede, og jeg har aldrig hørt grønlændere brokke sig hvis der bliver sagt ’på Grønland’.

Men jeg vil altså til enhver tid heppe på ’i’, og jeg håber at du også vil fremover vil sige ’i Grønland’.

NB. Dette blogindlæg blev første gang udgivet her i 2017. Pga tekniske problemer på denne blog forsvandt det, men er hermed genudgivet. /Martine

I Grønland bor de da i igloer…

I min søns SFO har de ind i mellem tema om Grønland, og så bygger de ellers igloer på livet løs af sukkerknalder eller flamingo, for i Grønland bor man da i iglo – eller har i hvert fald gjort det, ikke?

Myten om igloer i Grønland er én af de allermest klippefaste som ikke sådan lige er at få manet i jorden. Men jeg prøver lige en gang alligevel.

Igloen er en lille rund hytte som bygges af blokke af hårdt sammenpresset sne som skæres ud med en snekniv. Man regner med at de første igloer i Grønland blev bygget af palæoeskimoerne fra Dorset-kulturen da man har fundet sneknive blandt kulturfundene.

Men igloen har aldrig i Grønland været anvendt som bolig – derimod som en måde at skabe et midlertidigt ly på rejser.  Igloer i Grønland har fortrinsvist været brugt af inuitterne i Nordgrønland under deres rejser. I Canada er der inuitter som har boet i egentlige is-huse, men i Grønland har igloen aldrig været en permanent bolig.

Illustration af inuit-bopladsen Oopungnewing på Baffin Island I Canada fra midten af 1800-tallet. Foto fra bogen Arctic Researches and Life Among the Esquimaux af Charles Francis Hall, 1865.

De forskellige kulturer i Grønland har haft forskellige måder at bygge huse på. Thule-kulturen som er forfædrene til grønlænderne i dag, byggede halvt nedgravede huse af tørv med tagspær af hvalknogler. Om sommeren boede de i telte af sammensyede skind.

Alligevel fortæller vi gang på gang vores børn at grønlænderne bor i igloer: I børnebøger, med legetøj, på plakater, i tegnefilm – ja sågar Minecraft har en iglo som kun forekommer i spillets kolde områder.

Se for eksempel det her børne-gulvtæppe fra Oyoy.

Hvorfor er koblingen mellem Grønland og igloer problematisk?
Problemet er, at vores børn tror på det. De får sådan et fremmedartet billede af et fjernt folk som lever markant anderledes end dem selv, og som de ikke kan relatere til. Og når de så på efterskolen eller senere i uddannelsessystemet møder én af de mange unge grønlændere der rejser til Danmark for at uddanne sig, så bliver de dybt forundrede over at møde et ungt menneske der snapper på sin iPhone, hører Kendrick Lamar og er laver de ondeste tricks på skateboard. Vores vrangbilleder af grønlandsk kultur skaber en uligevægtigt platform for kommunikation.

Jeg har en veninde som da hun gik på efterskole i Danmark, morede sig med at bilde sine klassekammerater ind at hun havde en tam isbjørn der stod tøjret uden for familiens iglo. Men bare rolig, det var nu ikke så slemt at bo i iglo, nu hvor de havde fået indlagt strøm i den. En historie som 15-årig børn troede på – i hvert fald til at begynde med…

Jeg kan godt forstå at igloen et tillokkende ikon at gribe fat i når vores børn skal lære om Grønland. Men hvor ville det være rart hvis lærere, pædagoger, forfattere, tegnere, legetøjsproducenter osv. tog fat i et ikon der rent faktisk er i brug i dag. Der er nok at tage af: kajakken, kvindekniven, sælen og sælskind, de farvede træhuse, hundeslæden, snescooteren, poca-jollen, rejen, tørfisken, ski, helikopteren… You name it.

PS: I øvrigt hedder hus på grønlandsk illu (Udtales: I-chlu) – så på den måde kan man godt sige at grønlænderne bor i igloer – så længe man lige husker at husene altså ikke er lavet af sne.