Kategori: Uncategorized

For nyligt ville jeg på undervisningsportalen dagensgrønland.dk link vise en opdateret statistik over bloktilskuddets udvikling fra 1980 til i dag.

Jeg regnede med at det ville være nemt at finde sådan én hos Grønlands Statistik eller Danmarks Statistik. Men det var det til min store overraskelse slet ikke. Grønlands Statistik havde kun tallene fra 1994 i deres statistikbank, og Danmarks Statistik henviste til finanslovene og de statistiske årbøger.

Mange opslag i finanslove og årbøger senere havde jeg endelig en komplet tabel over størrelsen på bloktilskuddet de forskellige år. Men det faktiske beløb siger jo ikke så meget, så derfor har min søster, Christine Lind Pedersen, hjulpet med at indeksere bloktilskuddet ud fra den generelle prisudvikling.
Det kom der denne interessante graf ud af.

Hvad er bloktilskuddet?

Det grønlandske bloktilskud blev født i 1979 sammen med Hjemmestyret. Med Hjemmestyret kunne Grønland begynde at hjemtage ansvaret for forskellige sagsområder som tidligere var blevet administreret fra Danmark.

Bloktilskuddet var et økonomisk bidrag fra den danske stat til Hjemmestyret der skulle finansiere administrationen af de forskellige sagsområder som Hjemmestyret hjemtog.

Hjemtagelsen af områder

Hjemmestyret blev indført 1. maj 1979, og allerede fra 1. januar 1980 hjemtog Hjemmestyret Grønlands styrelsesordning, styrelsesordningen for kommunerne, skatter og afgifter, folkekirken, arbejdsmarkedsforhold, undervisning og kultur, fiskeri, jagt og landbrug samt fredning.

Året efter blev endnu flere ansvarsområder hjemtaget. Hver gang et nyt område blev hjemtaget, voksede bloktilskuddets størrelse, og beløbet blev også justeret i takt med inflationen – fra 402 mio. kr. i 1980 til 2.291 mio. kr. i 1992.

Nedenstående tabel giver et overblik over hvornår de enkelte områder blev hjemtaget.

Fastfrysning af bloktilskuddet

Da Grønland 21. juni 2009 fik Selvstyre, fulgte der ikke længere ekstra midler med ved hjemtagelsen af områder. Bloktilskuddet blev fastfrosset til 3.439,6 mio. kr. Dog justeres det stadig efter inflationen. I 2020 var beløbet på 3.960 mio. kr.

På grafen over bloktilskuddets udvikling kan man tydeligt se at bloktilskuddet vokser hver gang et område hjemtages, senest med et ordentligt hop da Grønland hjemtog ansvaret for sundhedsområdet i 1992. Men sidenhen har (den indekserede) kurve ligget næsten helt fladt.

Uanset i hvilket tempo Grønland vælger at hjemtage nye områder, vil kurven fortsætte med at ligge så fladt. Her kan du se hvilke områder Grønland stadig mangler at hjemtage.

Da Selvstyret hjemtog ansvaret for råstofområdet pr. 1. januar 2010 fulgte der således ingen penge med. Sidenhen er der ikke hjemtaget nye områder, men der arbejdes i Selvstyret på at hjemtage fødevarekontrollen som et af de næste.

Hjemtagelsen af alle de resterende områder på listen er en forudsætning for at Grønland engang kan blive selvstændigt. Men det siger sig selv at det kan blive svært at hjemtage nogle af de allermest tunge områder såsom retsplejen, kriminalforsorgen og politiet uden ekstra midler. Og det er forklaringen på, at Selvstyret leder med lys og lygte efter nye indtægtsmuligheder.

Levende Grønland er navnet på en ny webportal med undervisningsmaterialer målrettet gymnasieelever som jeg har udarbejdet.

Når jeg tænker tilbage på min egen skolegang, så har jeg beskæftiget mig temmelig meget med Grønland. Jeg har haft grønlandske ting og sager med i skolen og vist frem i klassen, skrevet historieopgave om Dorset-kulturen og analyseret mediedækningen af Itilleq-aftalen. Jeg har arbejdet med den grønlandske retsvæsenskommission og sagen om Hans Ø. Men jeg kan ikke komme i tanker om en eneste gang hvor en lærer på eget initiativ har bragt Grønland på bane. Vi har ikke læst en eneste grønlandsk forfatter, hørt om forskellen på koloni og hjemmestyre eller set en film fra Grønland.

Derfor er jeg så utrolig glad for at kunne bidrage med noget så vigtigt som et gratis materiale om Grønland til gymnasielærere og deres elever.

Ideen til Levende Grønland blev født i et filmkollektiv på Christianshavn. Her sidder Emile Hertling Péronard, Ánorâk Film, og Vibeke Vogel, Bullitt Film, og laver rigtig fede film. Som producenter af dokumentarfilmen Sumé – Lyden af en revolution, var det rigtigt vigtigt for dem at denne fantastiske film kunne nå så mange mennesker som muligt – og her opstod ideen til Levende Grønland. I første omgang var det kun et undervisningsmateriale om denne film, men efterhånden udviklede ideen sig til at omfatte to andre film fra Grønland, Lykkelænder og Håbets Ø, som de to filmselskaber har været co-producenter på.

De tre film har vist sig at supplere hinanden på bedste vis. Sumé – Lyden af den revolution fortæller historien om Grønlands største rockband, Sumé, der satte ord på grønlændernes længsel efter frihed og selvbestemmelse. Lykkelænder er en poetisk film der i en række tableauer udfordrer forestillingerne, stereotyperne og fordommene om grønlændere. Og Håbets Ø følger tre personer i Maniitsoq mens byen venter på et gigantisk erhvervseventyr som udebliver.

Sat i fagenes rammer, bidrager filmene med hver sit interessante perspektiv.

Levende Grønland er målrettet fagene historie, dansk, mediefag og samfundsfag. Inden for hvert fag er der 3-5 emner som man kan dykke ned i. Historie består for eksempel af emnerne erindring, national identitet, historiebrug og metode. Under hvert emne er der en introduktionstekst til de teoretiske begreber, og en række elevspørgsmål.

Alt i alt består Levende Grønland af 17 temaer og 160 arbejdsspørgsmål. Herunder ligger 93 filmklip, og 6 nyproducerede interviews med instruktørerne af de tre film.

Personligt håber jeg at Grønland vil få en større placering på skoleskemaet. Ikke kun som et tema – men i de små valg af pensum. Så man for eksempel valgte at se en grønlandsk dokumentarfilm når man skulle arbejde med filmiske virkemidler i mediefag, eller læste en grønlandsk forfatter i danskundervisningen. På den måde kunne forståelsen for Grønland være noget, eleverne opnåede som en sidegevinst. Og med Levende Grønland er det blevet et lidt lettere valg for lærerne.

Gå til Levende Grønland her.

Og se også det andet undervisningsmateriale jeg står for. Det er målrettet grundskolen.

Gå til Dagens Grønland her.

Hedder det egentlig ’på’ eller ’i’ Grønland?

Det spørgsmål er der mange, der stiller sig selv så nu skal jeg forsøge at gøre jer klogere (eller mere forvirrede).

Det sproglige svar på spørgsmålet er, at begge dele er korrekt. Dansk Sprognævn skriver:

Både på Grønland/Island og i Grønland/Island er korrekte. Det traditionelle er at bruge på Island/Grønland da der er tale om øer, og denne formulering er nok den naturligste for de fleste danskere. Der er imidlertid nogle sprogbrugere der mener at man viser mest respekt over for Grønland og Island ved at bruge i fordi man på denne måde sprogligt anerkender at de to øer er selvstændige områder.

(At Sprognævnet her får udråbt Grønland som selvstændigt i stedet for selvstyrende må vi lige hoppe op og falde ned på her – det ligger uden for pointen).

En hurtig søgning på de største danske dagblade viser at praksis efterhånden er blevet at journalisterne skriver ’i Grønland’. Det er tilfældet både på Ritzau, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske (med enkelte på’er der sniger sig ind.)

Selv kunne jeg aldrig drømme om at sige ’på Grønland’, og det gibber lidt i mig når jeg hører nogen sige det. Så Sprognævnet har helt ret i at nogle sprogbrugere mener at forholdsordet ’i’ er mere anerkendende over for Grønland status af selvstyre end ’på’ er. Det opfattes kort sagt mere politisk korrekt blandt folk som mig der arbejder med Grønland, at sige ’i’.

Men det er faktisk slet ikke et problem der findes på grønlandsk. Her findes den skelnen mellem i og på faktisk ikke overhovedet.

Grønlandske nominer kan bøjes i en kasus-form som hedder lokativ. Den lokative endelse er –mi i ental og –ni i flertal.

I Danmark hedder således: Danmark-imi (Danmark hedder på grønlandsk bare Danmark)

I (eller på) Grønland hedder: Kalaallit Nunaanni (Grønland hedder Kalaallit Nunaat)

På Færøerne hedder: Savalimmiuni (Færøerne hedder Savalimmiut)

(Betegnelsen Grønland er flertal fordi det hedder Grønlændernes land, og Færøerne er også flertal, og betyder noget i retningen af ’steder med mange får’.)

Man skelner altså ikke mellem på og i på grønlandsk. Det hele er lokativ med endelsen -mi eller –ni.

Diskussionen om hvorvidt det er mest politisk korrekt at sige ’på’ eller ’i’ Grønland, kommer altså fra dansksprogede, og jeg har aldrig hørt grønlændere brokke sig hvis der bliver sagt ’på Grønland’.

Men jeg vil altså til enhver tid heppe på ’i’, og jeg håber at du også vil fremover vil sige ’i Grønland’.

NB. Dette blogindlæg blev første gang udgivet her i 2017. Pga tekniske problemer på denne blog forsvandt det, men er hermed genudgivet. /Martine