Sådan har bloktilskuddet udviklet sig

For nyligt ville jeg på undervisningsportalen dagensgrønland.dk link vise en opdateret statistik over bloktilskuddets udvikling fra 1980 til i dag.

Jeg regnede med at det ville være nemt at finde sådan én hos Grønlands Statistik eller Danmarks Statistik. Men det var det til min store overraskelse slet ikke. Grønlands Statistik havde kun tallene fra 1994 i deres statistikbank, og Danmarks Statistik henviste til finanslovene og de statistiske årbøger.

Mange opslag i finanslove og årbøger senere havde jeg endelig en komplet tabel over størrelsen på bloktilskuddet de forskellige år. Men det faktiske beløb siger jo ikke så meget, så derfor har min søster, Christine Lind Pedersen, hjulpet med at indeksere bloktilskuddet ud fra den generelle prisudvikling.
Det kom der denne interessante graf ud af.

© Christine Lind Pedersen/makko.dk

Hvad er bloktilskuddet?

Det grønlandske bloktilskud blev født i 1979 sammen med Hjemmestyret. Med Hjemmestyret kunne Grønland begynde at hjemtage ansvaret for forskellige sagsområder som tidligere var blevet administreret fra Danmark.

Bloktilskuddet var et økonomisk bidrag fra den danske stat til Hjemmestyret der skulle finansiere administrationen af de forskellige sagsområder som Hjemmestyret hjemtog.

Hjemtagelsen af områder

Hjemmestyret blev indført 1. maj 1979, og allerede fra 1. januar 1980 hjemtog Hjemmestyret Grønlands styrelsesordning, styrelsesordningen for kommunerne, skatter og afgifter, folkekirken, arbejdsmarkedsforhold, undervisning og kultur, fiskeri, jagt og landbrug samt fredning.

Året efter blev endnu flere ansvarsområder hjemtaget. Hver gang et nyt område blev hjemtaget, voksede bloktilskuddets størrelse, og beløbet blev også justeret i takt med inflationen – fra 402 mio. kr. i 1980 til 2.291 mio. kr. i 1992.

Nedenstående tabel giver et overblik over hvornår de enkelte områder blev hjemtaget.

Fastfrysning af bloktilskuddet

Da Grønland 21. juni 2009 fik Selvstyre, fulgte der ikke længere ekstra midler med ved hjemtagelsen af områder. Bloktilskuddet blev fastfrosset til 3.439,6 mio. kr. Dog justeres det stadig efter inflationen. I 2020 var beløbet på 3.960 mio. kr.

På grafen over bloktilskuddets udvikling kan man tydeligt se at bloktilskuddet vokser hver gang et område hjemtages, senest med et ordentligt hop da Grønland hjemtog ansvaret for sundhedsområdet i 1992. Men sidenhen har (den indekserede) kurve ligget næsten helt fladt.

Uanset i hvilket tempo Grønland vælger at hjemtage nye områder, vil kurven fortsætte med at ligge så fladt. Her kan du se hvilke områder Grønland stadig mangler at hjemtage.

Da Selvstyret hjemtog ansvaret for råstofområdet pr. 1. januar 2010 fulgte der således ingen penge med. Sidenhen er der ikke hjemtaget nye områder, men der arbejdes i Selvstyret på at hjemtage fødevarekontrollen som et af de næste.

Hjemtagelsen af alle de resterende områder på listen er en forudsætning for at Grønland engang kan blive selvstændigt. Men det siger sig selv at det kan blive svært at hjemtage nogle af de allermest tunge områder såsom retsplejen, kriminalforsorgen og politiet uden ekstra midler. Og det er forklaringen på, at Selvstyret leder med lys og lygte efter nye indtægtsmuligheder.

Levende Grønland – et nyt undervisningsmateriale om Grønland

Levende Grønland er navnet på en ny webportal med undervisningsmaterialer målrettet gymnasieelever som jeg har udarbejdet.

Når jeg tænker tilbage på min egen skolegang, så har jeg beskæftiget mig temmelig meget med Grønland. Jeg har haft grønlandske ting og sager med i skolen og vist frem i klassen, skrevet historieopgave om Dorset-kulturen og analyseret mediedækningen af Itilleq-aftalen. Jeg har arbejdet med den grønlandske retsvæsenskommission og sagen om Hans Ø. Men jeg kan ikke komme i tanker om en eneste gang hvor en lærer på eget initiativ har bragt Grønland på bane. Vi har ikke læst en eneste grønlandsk forfatter, hørt om forskellen på koloni og hjemmestyre eller set en film fra Grønland.

Derfor er jeg så utrolig glad for at kunne bidrage med noget så vigtigt som et gratis materiale om Grønland til gymnasielærere og deres elever.

Foto fra filmen Håbets Ø

Ideen til Levende Grønland blev født i et filmkollektiv på Christianshavn. Her sidder Emile Hertling Péronard, Ánorâk Film, og Vibeke Vogel, Bullitt Film, og laver rigtig fede film. Som producenter af dokumentarfilmen Sumé – Lyden af en revolution, var det rigtigt vigtigt for dem at denne fantastiske film kunne nå så mange mennesker som muligt – og her opstod ideen til Levende Grønland. I første omgang var det kun et undervisningsmateriale om denne film, men efterhånden udviklede ideen sig til at omfatte to andre film fra Grønland, Lykkelænder og Håbets Ø, som de to filmselskaber har været co-producenter på.

De tre film har vist sig at supplere hinanden på bedste vis. Sumé – Lyden af den revolution fortæller historien om Grønlands største rockband, Sumé, der satte ord på grønlændernes længsel efter frihed og selvbestemmelse. Lykkelænder er en poetisk film der i en række tableauer udfordrer forestillingerne, stereotyperne og fordommene om grønlændere. Og Håbets Ø følger tre personer i Maniitsoq mens byen venter på et gigantisk erhvervseventyr som udebliver.

Sat i fagenes rammer, bidrager filmene med hver sit interessante perspektiv.

Levende Grønland er målrettet fagene historie, dansk, mediefag og samfundsfag. Inden for hvert fag er der 3-5 emner som man kan dykke ned i. Historie består for eksempel af emnerne erindring, national identitet, historiebrug og metode. Under hvert emne er der en introduktionstekst til de teoretiske begreber, og en række elevspørgsmål.

Foto fra filmen Sumé – Lyden af en revolution

Alt i alt består Levende Grønland af 17 temaer og 160 arbejdsspørgsmål. Herunder ligger 93 filmklip, og 6 nyproducerede interviews med instruktørerne af de tre film.

Personligt håber jeg at Grønland vil få en større placering på skoleskemaet. Ikke kun som et tema – men i de små valg af pensum. Så man for eksempel valgte at se en grønlandsk dokumentarfilm når man skulle arbejde med filmiske virkemidler i mediefag, eller læste en grønlandsk forfatter i danskundervisningen. På den måde kunne forståelsen for Grønland være noget, eleverne opnåede som en sidegevinst. Og med Levende Grønland er det blevet et lidt lettere valg for lærerne.

Gå til Levende Grønland her.

Og se også det andet undervisningsmateriale jeg står for. Det er målrettet grundskolen.

Gå til Dagens Grønland her.

Sådan ser 10 års klimaforandringer ud

Et besøg ved Eqi-gletsjeren i Grønland med 11 års mellemrum, har givet noget at tænke over.

Som journalist har jeg skrevet flere artikler om klimaforandringer end jeg kan huske. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at de er menneskeskabte, og at vi står foran den største krise i menneskehedens historie.

Jeg ved at de grønlandske gletsjere fra Indlandsisen trækker sig mærkbart tilbage i landskabet, og at det er et af de tydeligste eksempler på klimaforandringernes betydning.

Alligevel var det en øjenåbner for mig da jeg sidste sommer besøgte Eqi-gletsjeren nord for Ilulissat. I dag er det den mest aktive gletsjer i Grønland. Den kælver cirka hver 5. minut.

Jeg var her nemlig også 11 år tidligere, og på det årti der er gået, har gletsjeren trukket sig en hel kilometer tilbage.

Om 10 år mere er denne gletsjer måske helt holdt op med at kælve. Man kunne både se det på fronten af gletsjeren, men især landskabet foran gletsjeren havde forandret sig. Et stort landområde hvor vi vandrede i 2008, er nu oversvømmet.

Da jeg kom hjem, fandt jeg mine gamle billeder frem fra 2008 og sammenlignede dem med de nye fra 2019. Jeg har desværre ikke stået i helt samme position og fotograferet, men alligevel kan man få en klar fornemmelse af forandringerne. Prøv fx at kigge på den lyse bue i fjeldet til venstre på det første billede.

Fronten af Eqi-gletsjeren sommeren 2008 og 2019. Foto: Martine Lind Krebs
Ændringer i morænebanken og landskabet til højre for gletsjeren, sommeren 2008 og 2019. Foto: Martine Lind Krebs

En sang for Rigsfællesskabet

Tømmermændene har lagt sig, og (næsten) alle grønlændere har forliget sig med tanken om at dette års internationale melodi grand prix bliver uden grønlandsk deltagelse.

Men det var dælme tæt på da Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann-Jørgensen (AKA Julie&Nina) i lørdags stod på scenen i Boxen i Herning. Kun 7% af stemmerne adskilte dem fra vindersangen sunget af Leonora Colmor Jepsen.

Julie&Nina lagde fra starten af ikke skjul på at deres ærinde med deres deltagelse i melodi grand prixet var noget helt bestemt. Bemærk taglinen i Ninas Facebook-opslag: #fællesskab.

Mens de fleste af sangene ved årets Melodi Grand Prix vanen tro var udstyret med letbenede kærlighedstekster – var sang nummer 7 en sang om Rigsfællesskabet. Og ikke nok med det – to af versene var på grønlandsk. Og det har man altså ikke set til Melodi Grand Prix siden Rasmus Lyberths deltagelse i 1979 med sangen Ataatap qinnutaa (En faders bøn).

There’s a dark side to every ray of light
There’s a shadow on my other side
It’s a balance, nothing wrong, nothing right
Living is learning to love

Jeg læser sangteksten som et billede på de skævheder, fordomme og konflikter, som eksisterer i relationen mellem danskere og grønlændere. Men der er en løsning, forslår de to sangerinder. Vi skal erkende, at den ene kultur ikke er bedre eller mere rigtig end den anden. Vi skal lære at elske hinanden trods vores forskelle.

Asanninneq, asanninneq (kærlighed, kærlighed)
Inunni tamani, asanninneq (mennesker allevegne, kærlighed)
Qaamanermi (I lyset)
Inuuneq una (Er livet)

Sangen forsøger også at gøre op med det billede mange danskere har om  Grønland, som et sted der er fastlåst i fortiden. Et land med kajakker, hundeslæder, trommedans og tupilakker.

We are more than an echo of the past
We’re a feeling that will last
Burning in the league of light
Flying away from darker sides
Over mountains, over ice
Through the fire to unite
In the league of light

Dualitet og kærlighed

I et interview med Good Evening Europe inden showet fortalte de to sangerinder om deres sang. Julie Berthelsen sagde:

– Vi vidste at hvis vi skulle gøre det her (deltage, red.), skulle det være med en sang med et formål. Og formålet (med sangen, red.) er at skabe mere fællesskab. Vi hører til begge steder. Nina bor i Grønland, jeg bor i Danmark, og hvert vores sted har vi altid arbejdet med det og for det. Så sangen handler om den her delthed og dualitet, men også ønsket om at lære hinanden bedre at kende, og gerne gennem en masse lys og kærlighed.

Allstars om igen

Det er ikke første gang at Julie&Nina bruger musikken og tv-mediet til at udbrede netop dette budskab. I 2010 vandt Julie kordysten Allstars med sit kor Julie Allstars hvor Nina Kreutzmann-Jørgensen var forsanger. I en sand genistreg sendte Julie først sine ene forsanger, Mads Lumholt, på scenen og synge sangen ’Silarsuaq Takuiuk’, som er en utrolig smuk grønlandsk evergreen som enhver grønlænder kan synge med på. Bagefter kom så Nina på scenen med en fortolkning af Anne Linnet-nummeret barndommens Gade. Budskabet var klart: Vi er grønlændere, men vi er også danskere.

’Asanninneq’ stod der på ryggen af Julie, mens hun dirigerede sit kor. Genkender du ordet? Så er det nok fordi du lige har læst det i gengivelsen af teksten fra League of Light. Det betyder kærlighed.

Læs evt. Kirsten Thisteds kronik Her kommer de nye grønlændere fra Politiken fra 2010 for en utrolig begavet analyse af dette.

De vil Rigsfællesskabet

Mens Julie&Ninas hjerter måske banker mest for Grønland, så har de begge et ben solidt placeret i Danmark. Som Julie siger i ovenstående interview:

– Det er jo Grønland, vi repræsenterer… som en del af Danmark, ik?… To lande. (…) Vi drømmer om at få Grønland…og fællesskabet… med til Israel.

I årevis har den danske regering understreget betydningen af Rigsfællesskabet. Det er et varmt og dejligt ord – der er tiltænkt at forene tre folkeslag under samme paraply. Men trods anstrengelserne har ordet har haft svært ved at forlade den politiske sfære og blive folkeeje.

Julie&Nina vil Rigsfællesskabet – og deres flotte resultat forleden viser at de ikke står alene med deres ønske. For selv om de nok høstede rigtig mange stemmer fra Grønland (der for første gang nogensinde kunne stemme med ved årets Melodi Grand Prix), så har Grønlands 56.000 indbyggere + ca. 15.000 grønlændere i Danmark – næppe været nok til at bringe Julie&Nina på en samlet førsteplads, hvis man kun regnede seerstemmer.

Bare ærgerligt at juryen ikke var enig med befolkningen – for jeg havde godt nok gerne iagttaget hvilken effekt den grønlandske duos deltagelse ved Eurovisionen havde haft på Rigsfællesskabet – og hvordan et internationalt publikum havde reageret på deres sang.