Levende Grønland – et nyt undervisningsmateriale om Grønland

Levende Grønland er navnet på en ny webportal med undervisningsmaterialer målrettet gymnasieelever som jeg har udarbejdet.

Når jeg tænker tilbage på min egen skolegang, så har jeg beskæftiget mig temmelig meget med Grønland. Jeg har haft grønlandske ting og sager med i skolen og vist frem i klassen, skrevet historieopgave om Dorset-kulturen og analyseret mediedækningen af Itilleq-aftalen. Jeg har arbejdet med den grønlandske retsvæsenskommission og sagen om Hans Ø. Men jeg kan ikke komme i tanker om en eneste gang hvor en lærer på eget initiativ har bragt Grønland på bane. Vi har ikke læst en eneste grønlandsk forfatter, hørt om forskellen på koloni og hjemmestyre eller set en film fra Grønland.

Derfor er jeg så utrolig glad for at kunne bidrage med noget så vigtigt som et gratis materiale om Grønland til gymnasielærere og deres elever.

Foto fra filmen Håbets Ø

Ideen til Levende Grønland blev født i et filmkollektiv på Christianshavn. Her sidder Emile Hertling Péronard, Ánorâk Film, og Vibeke Vogel, Bullitt Film, og laver rigtig fede film. Som producenter af dokumentarfilmen Sumé – Lyden af en revolution, var det rigtigt vigtigt for dem at denne fantastiske film kunne nå så mange mennesker som muligt – og her opstod ideen til Levende Grønland. I første omgang var det kun et undervisningsmateriale om denne film, men efterhånden udviklede ideen sig til at omfatte to andre film fra Grønland, Lykkelænder og Håbets Ø, som de to filmselskaber har været co-producenter på.

De tre film har vist sig at supplere hinanden på bedste vis. Sumé – Lyden af den revolution fortæller historien om Grønlands største rockband, Sumé, der satte ord på grønlændernes længsel efter frihed og selvbestemmelse. Lykkelænder er en poetisk film der i en række tableauer udfordrer forestillingerne, stereotyperne og fordommene om grønlændere. Og Håbets Ø følger tre personer i Maniitsoq mens byen venter på et gigantisk erhvervseventyr som udebliver.

Sat i fagenes rammer, bidrager filmene med hver sit interessante perspektiv.

Levende Grønland er målrettet fagene historie, dansk, mediefag og samfundsfag. Inden for hvert fag er der 3-5 emner som man kan dykke ned i. Historie består for eksempel af emnerne erindring, national identitet, historiebrug og metode. Under hvert emne er der en introduktionstekst til de teoretiske begreber, og en række elevspørgsmål.

Foto fra filmen Sumé – Lyden af en revolution

Alt i alt består Levende Grønland af 17 temaer og 160 arbejdsspørgsmål. Herunder ligger 93 filmklip, og 6 nyproducerede interviews med instruktørerne af de tre film.

Personligt håber jeg at Grønland vil få en større placering på skoleskemaet. Ikke kun som et tema – men i de små valg af pensum. Så man for eksempel valgte at se en grønlandsk dokumentarfilm når man skulle arbejde med filmiske virkemidler i mediefag, eller læste en grønlandsk forfatter i danskundervisningen. På den måde kunne forståelsen for Grønland være noget, eleverne opnåede som en sidegevinst. Og med Levende Grønland er det blevet et lidt lettere valg for lærerne.

Gå til Levende Grønland her.

Og se også det andet undervisningsmateriale jeg står for. Det er målrettet grundskolen.

Gå til Dagens Grønland her.

Sådan ser 10 års klimaforandringer ud

Et besøg ved Eqi-gletsjeren i Grønland med 11 års mellemrum, har givet noget at tænke over.

Som journalist har jeg skrevet flere artikler om klimaforandringer end jeg kan huske. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at de er menneskeskabte, og at vi står foran den største krise i menneskehedens historie.

Jeg ved at de grønlandske gletsjere fra Indlandsisen trækker sig mærkbart tilbage i landskabet, og at det er et af de tydeligste eksempler på klimaforandringernes betydning.

Alligevel var det en øjenåbner for mig da jeg sidste sommer besøgte Eqi-gletsjeren nord for Ilulissat. I dag er det den mest aktive gletsjer i Grønland. Den kælver cirka hver 5. minut.

Jeg var her nemlig også 11 år tidligere, og på det årti der er gået, har gletsjeren trukket sig en hel kilometer tilbage.

Om 10 år mere er denne gletsjer måske helt holdt op med at kælve. Man kunne både se det på fronten af gletsjeren, men især landskabet foran gletsjeren havde forandret sig. Et stort landområde hvor vi vandrede i 2008, er nu oversvømmet.

Da jeg kom hjem, fandt jeg mine gamle billeder frem fra 2008 og sammenlignede dem med de nye fra 2019. Jeg har desværre ikke stået i helt samme position og fotograferet, men alligevel kan man få en klar fornemmelse af forandringerne. Prøv fx at kigge på den lyse bue i fjeldet til venstre på det første billede.

Fronten af Eqi-gletsjeren sommeren 2008 og 2019. Foto: Martine Lind Krebs
Ændringer i morænebanken og landskabet til højre for gletsjeren, sommeren 2008 og 2019. Foto: Martine Lind Krebs

En sang for Rigsfællesskabet

Tømmermændene har lagt sig, og (næsten) alle grønlændere har forliget sig med tanken om at dette års internationale melodi grand prix bliver uden grønlandsk deltagelse.

Men det var dælme tæt på da Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann-Jørgensen (AKA Julie&Nina) i lørdags stod på scenen i Boxen i Herning. Kun 7% af stemmerne adskilte dem fra vindersangen sunget af Leonora Colmor Jepsen.

Julie&Nina lagde fra starten af ikke skjul på at deres ærinde med deres deltagelse i melodi grand prixet var noget helt bestemt. Bemærk taglinen i Ninas Facebook-opslag: #fællesskab.

Mens de fleste af sangene ved årets Melodi Grand Prix vanen tro var udstyret med letbenede kærlighedstekster – var sang nummer 7 en sang om Rigsfællesskabet. Og ikke nok med det – to af versene var på grønlandsk. Og det har man altså ikke set til Melodi Grand Prix siden Rasmus Lyberths deltagelse i 1979 med sangen Ataatap qinnutaa (En faders bøn).

There’s a dark side to every ray of light
There’s a shadow on my other side
It’s a balance, nothing wrong, nothing right
Living is learning to love

Jeg læser sangteksten som et billede på de skævheder, fordomme og konflikter, som eksisterer i relationen mellem danskere og grønlændere. Men der er en løsning, forslår de to sangerinder. Vi skal erkende, at den ene kultur ikke er bedre eller mere rigtig end den anden. Vi skal lære at elske hinanden trods vores forskelle.

Asanninneq, asanninneq (kærlighed, kærlighed)
Inunni tamani, asanninneq (mennesker allevegne, kærlighed)
Qaamanermi (I lyset)
Inuuneq una (Er livet)

Sangen forsøger også at gøre op med det billede mange danskere har om  Grønland, som et sted der er fastlåst i fortiden. Et land med kajakker, hundeslæder, trommedans og tupilakker.

We are more than an echo of the past
We’re a feeling that will last
Burning in the league of light
Flying away from darker sides
Over mountains, over ice
Through the fire to unite
In the league of light

Dualitet og kærlighed

I et interview med Good Evening Europe inden showet fortalte de to sangerinder om deres sang. Julie Berthelsen sagde:

– Vi vidste at hvis vi skulle gøre det her (deltage, red.), skulle det være med en sang med et formål. Og formålet (med sangen, red.) er at skabe mere fællesskab. Vi hører til begge steder. Nina bor i Grønland, jeg bor i Danmark, og hvert vores sted har vi altid arbejdet med det og for det. Så sangen handler om den her delthed og dualitet, men også ønsket om at lære hinanden bedre at kende, og gerne gennem en masse lys og kærlighed.

Allstars om igen

Det er ikke første gang at Julie&Nina bruger musikken og tv-mediet til at udbrede netop dette budskab. I 2010 vandt Julie kordysten Allstars med sit kor Julie Allstars hvor Nina Kreutzmann-Jørgensen var forsanger. I en sand genistreg sendte Julie først sine ene forsanger, Mads Lumholt, på scenen og synge sangen ’Silarsuaq Takuiuk’, som er en utrolig smuk grønlandsk evergreen som enhver grønlænder kan synge med på. Bagefter kom så Nina på scenen med en fortolkning af Anne Linnet-nummeret barndommens Gade. Budskabet var klart: Vi er grønlændere, men vi er også danskere.

’Asanninneq’ stod der på ryggen af Julie, mens hun dirigerede sit kor. Genkender du ordet? Så er det nok fordi du lige har læst det i gengivelsen af teksten fra League of Light. Det betyder kærlighed.

Læs evt. Kirsten Thisteds kronik Her kommer de nye grønlændere fra Politiken fra 2010 for en utrolig begavet analyse af dette.

De vil Rigsfællesskabet

Mens Julie&Ninas hjerter måske banker mest for Grønland, så har de begge et ben solidt placeret i Danmark. Som Julie siger i ovenstående interview:

– Det er jo Grønland, vi repræsenterer… som en del af Danmark, ik?… To lande. (…) Vi drømmer om at få Grønland…og fællesskabet… med til Israel.

I årevis har den danske regering understreget betydningen af Rigsfællesskabet. Det er et varmt og dejligt ord – der er tiltænkt at forene tre folkeslag under samme paraply. Men trods anstrengelserne har ordet har haft svært ved at forlade den politiske sfære og blive folkeeje.

Julie&Nina vil Rigsfællesskabet – og deres flotte resultat forleden viser at de ikke står alene med deres ønske. For selv om de nok høstede rigtig mange stemmer fra Grønland (der for første gang nogensinde kunne stemme med ved årets Melodi Grand Prix), så har Grønlands 56.000 indbyggere + ca. 15.000 grønlændere i Danmark – næppe været nok til at bringe Julie&Nina på en samlet førsteplads, hvis man kun regnede seerstemmer.

Bare ærgerligt at juryen ikke var enig med befolkningen – for jeg havde godt nok gerne iagttaget hvilken effekt den grønlandske duos deltagelse ved Eurovisionen havde haft på Rigsfællesskabet – og hvordan et internationalt publikum havde reageret på deres sang.

Kan man overhovedet afskaffe Selvstyret?

Skal vi afskaffe Selvstyret?

Det var essensen af en debat i de danske medier i slutningen af oktober 2017.

Startskuddet til debatten var en kronik skrevet af historikeren Thorkild Kjærgaard i Politiken.

Kronikken kan læses her (hvis man har abonnement på Politiken)

I kronikken argumenterer Kjærgaard (sådan i hovedtræk) for, at det går så meget ad helvede til i Grønland – med kriminalitet, misbrug, sprogproblemer, selvmord, udvandring, lærermangel osv. – at Selvstyret bør afskaffes.

Folketinget kan, inden det hele bliver alt for broget, give alle en tænkepause ved at trække loven om Grønlands selvstyre tilbage. Det kan Tinget gøre når som helst, da lov om Grønlands Selvstyre af 2008 i retlig forstand ikke er andet end en bemyndigelseslov inden for grundlovens rammer på lige fod med kommunalfuldmagten, der som bekendt fra tid til anden trækkes tilbage, hvis en kommunalbestyrelse mister grebet.

Og så rullede debatten ellers i de danske medier. Især på Radio 24syv, som tre dage i træk havde gæster i studiet til at debattere forslaget fra Kjærgaard.

Ingen af de danske medier undersøgte, om Kjærgaard har ret i, at Selvstyreloven er en bemyndigelseslov, som kan trækkes tilbage af Folketinget alene? Jeg synes, det er et væsentligt spørgsmål at stille, som jeg derfor har forsøgt at finde et svar på.

—–

Grønlandsudvalget har to gange i nyere tid rejst lignende spørgsmål over for Justitsministeriet. I 2015 spurgte Søren Espersen (DF) om Folketinget/regeringen kunne tilbagekalde delegationer givet til Selvstyret, og i september 2017 spurgte Roger Courage Matthisen (Alt) om Folketinget/regeringen egenhændigt ville kunne afskaffe eller reducere bloktilskuddet.

Spørgsmål 27

Spørgsmål 57

I begge svar henviser justitsministeren (Søren Pind og dernæst Søren Pape) til en formulering i bemærkningerne til loven, hvor der står:

En ensidig tilbagekaldelse af loven fra dansk side ville ud fra en folkeretlig synsvinkel ikke være forenelig med præamblens principper om fremme af ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet og om det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.

Ministeriet henviser også til en tidligere formulering i forbindelse med Færøernes hjemmestyrelov, hvor loven kaldes en lov af særlig karakter, som betragtes som en overenskomst mellem Danmark og Færøerne, som ikke bør ændres entydigt af Danmark uden samtykke fra Hjemmestyret.

MEN:

Samtidig fastslår ministeren, at love vedtaget i Folketinget ud fra en statsretlig betragtning kan ændres gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

Justitsministeriet kan indledningsvist oplyse, at love, der er vedtaget i Folketinget gennem den almindelige lovgivningsprocedure, ud fra en ren statsretlig betragtning kan ændres gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

Som jeg læser det, så mener ministeriet altså godt, at Folketinget/regeringen ud fra en statsretslig betragtning kan ændre Selvstyreloven, men det er ikke noget man vil gøre, fordi det strider mod principperne i loven. Noget i den stil.

Fra grønlandsk side er man ikke enig i denne fortolkning. I hvert fald ikke, hvis man spørger sekretariatschefen i Forfatningskommissionen (altså den kommission, som arbejder på et udkast til Grønlands første forfatning) Johan Lund Olsen, som avisen AG har gjort. (Han var i øvrigt selv medlem af Selvstyrekommissionen for IA.)

Hans svar er entydigt: Nej, det kan man ikke.

Han kalder forslaget om at afskaffe Selvstyret for ”noget værre vrøvl”:

I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter, skriver Johan Lund Olsen.

Ifølge ham kan Folketinget altså ikke alene trække Selvstyret tilbage, da det er en aftale indgået af Danmark og Grønland i fællesskab. Johan Lund Olsen understreger også, at Selvstyreloven er notificeret over for FN’s generalforsamling.

Konklusionen må være, at det ikke er et nemt spørgsmål at svare på, og at – skulle en dansk regering nogensinde få det ønske at rulle Selvstyreloven tilbage, så ville det stride mod den anerkendelse af det grønlandske folk, som ligger i loven.

NB. Dette blogindlæg blev første gang udgivet her i 2017. Pga tekniske problemer på denne blog forsvandt det, men er hermed genudgivet. /Martine