Det grønlandske valg på fem minutter

Den 24. april skal de grønlandske vælgere til stemmeurnerne. Følger man med i de danske medier, så lyder det som om valgets største tema er selvstændighed. Men for de grønlandske vælgere er der mange andre emner der afgør hvor de sætter deres kryds. Faktisk er det sådan at alle partier på nær ét er enige om at arbejde mod selvstændighed – de er bare ikke enige om tempoet. Så det er ikke det emne, der optager spaltepladsen og de tv-transmitterede debatter.

Jeg vil i det følgende prøve at give et kort overblik over valgets partier, hovedpersoner og temaer.

Det grønlandske parlament hedder Inatsisartut. (Det har det heddet siden Selvstyret blev indført så glem at bruge Landsting som et egenavn). I Inatsisartut sidder der 31 medlemmer. Bortset fra en kort periode mellem 2009 og 2013 har partiet Siumut altid været Grønlands største parti og derfor siddet på posten som landsstyreformand – eller formand for Naalakkersuisut som det hedder i dag. Naalakkersuisut er navnet på den grønlandske regering. Naalakkersuisut er opdelt i 10 departementer, men det kan selvfølgelig se anderledes ud efter en ny konstituering.

For at stemme ved et valg til Inatsisartut skal man have dansk indfødsret, være fyldt 18 og have boet (fast) i Grønland i 6 måneder. Grønlændere i Danmark har ikke stemmeret, med mindre de er studerende eller patienter under behandling i Danmark.

Der er i alt syv partier opstillet ved valget. To af dem, Samarbejdspartiet og Nunatta Qitornai, nåede lige at indsamle de nødvendige underskrifter til at stille op, inden fristen udløb.

Siumut

Foto: Magnus Froderberg/Norden.org

Siumut er det parti som har æren for Hjemmestyrets indførelse i 1979. Partiet blev stiftet i 1977 af Jonathan Motzfeldt, Lars-Emil Johansen og Moses Olsen, der i dag regnes for Hjemmestyrets fædre. Op gennem årene var det de tre personer, der tegnede Siumuts politik, men i dag er der sket et generationsskifte, og Lars-Emil Johansen, der går af som formand for Inatsisatut, genopstiller ikke.
Siumuts formand er Kim Kielsen, der har været formand for Naalakkersuisut siden 2014. Han er tidligere politimand, men med en lang historie i grønlandsk politik. Han kender som en kompromissøgende politiker.
Siumut går især til valg på at forbedre uddannelsessystemet i Grønland, skaffe flere erhvervsmuligheder og øge fiskerieksporten, sørge for at børn har en tryg barndom og udvikle sundhedsvæsenet, så færre grønlændere er nødt til at rejse til Danmark for at få behandling.

IA

Inuit Ataqatigiit, eller bare kort IA, blev dannet i 1978, men der er sket meget med partiet siden da. Det har bevæget sig fra at være et protestparti, der krævede uafhængighed fra Danmark, til et langt mere midtersøgende parti i dag.
IA’s leder er Sara Olsvig, som var folketingsmedlem fra 2011. I 2014 vandt hun valget om formandsposten i IA, efter Kuupik Kleist gik af som formand.
IA gik i koalition med Siumut i 2017, da Siumuts formand Kim Kielsen valgte at opsige samarbejdet med Demokraterne og Atassut og i stedet danne regering med IA og Partii Naleraq. Et IA-Siumut-samarbejde havde ikke været set i grønlandsk politik i 10 år på det tidspunkt.

Foto: Naalakkersuisut

Sara valgte posten som ansvarlig for Departementet for sociale anliggende, familie, ligestilling og justitsvæsen, hvilket er forståeligt, når man ved, at hendes faglige baggrund er antropologisk.

Ved valget i 2014 fik Sara Olsvig markant flere stemmer end Kim Kielsen, 1000 stemmer – hvilket i Grønland er ca. hvad det kræver at få en mandat valgt ind. Ved dette valg bliver det med al sandsynlighed mellem hende og Kijm Kielsen det store slag skal stå. Bliver det som sædvanlig Siumut, der bliver det største parti, eller bliver det IA? I 2014 var det kun 300 stemmer, der adskilte dem.
IA taler ved dette valg meget om at bygge det fundament, der skal kunne virkeliggøre Grønlands selvstændighed – at udvikle landet og samtidig bekæmpe den sociale ulighed.

Partii Naleraq

Foto: Leiff Josefsen/Norden.org

Siumuts vanlige vælgere har fået alternative partier af stemme på. I 2014 dannede den tidligere siumutter og landsstyreformand Hans Enoksen et nyt parti Partii Naleraq. Partiet er især talsmand for de små fiskere og fangere og befolkningen i de grønlandske bygder – traditionelt Siumuts vælgere. Det er derfor ikke svært af forstå, at Hans Enoksen gik efter posten som ansvarlig for fangst og fiskeri, da han kom med i regeringen i 2017.

Partii Naleraq markerer sig især på at være de eneste, der har sat dato for, hvornår Grønland bør være selvstændigt: 2021, selv om Hans Enoksen har indrømmet, at det ikke virker så sandsynligt. Under valgkampen bragte det også en del forsider af sig, at han foreslog, at et krav til bestyrelsesmedlemmer i det offentligt ejede selskaber skulle være grønlandske eller have boet i Grønland i flere år.

Nunatta Qitornai

Foto: Naalakkersuisut

Nunatta Qitornai er et helt nyt, parti, stiftet af den tidligere siumutter Vittus Qujaukitsoq. Han udfordrede Kim Kielsen til formandsposten i Siumut i 2017 og tabte.

Partiets politik ligner ikke overraskende Siumuts på mange punkter. Men Qujaukitsoq ønsker selvstændighed i en langt højere tempo end Kim Kielsen. Samtidig har partiet forslået at rulle den grønlandske kommunalreform tilbage og genetablere de 17 kommuner i stedet for de nuværende fem. Vittus Qujaukitsoq er fra Grønlands nordligste by Qaanaaq, hvor modstanden mod kommunalreformen var meget høj.

Foto: Magnus Froderberg/Norden.org

Det kom ikke bag på mange, at løsgængeren i Folketinget, Aleqa Hammond, der i 2016 blev ekskluderet fra Siumut, valgte at stille op for Nunatta Qitornai. De to har tidligere arbejdet sammen, da Aleqa hentede Vittus ind til en post i Naalakkersuisut i 2013. Hun har gennem tiden været en af de grønlandske politikere, der fik allerflest stemmer, og de fleste gætter på, at hun får en meget godt valg.

Demokraterne

Partiet blev stiftet i 2002 som et socialliberalt parti. Demokraterne har også gennemgået et større generationsskifte. Demokraterne blev fyret fra koalitionen i 2017 og har siden siddet i opposition, men det bliver spændende at se, om de bliver tungen på vægtskålen, hvis IA eller Siumut beslutter sig for at forsøge at danne regering uden om hinanden.

Demokraterne peger på, at der skal et generelt kompetenceløft til i Grønland, som skal starte helt fra børnehaven, folkeskolen og op gennem uddannelsessystemet. Skatterne skal ned, og erhvervslivet have bedre vilkår. Partiet er også et af de eneste, der tør tage fat i Grønland bosætningsmønstrene, og anbefaler, at man fokuserer på at udvikle de bosteder, hvor der er potentiale for vækst.

Atassut

Atassut er et af de helt gamle partier i Grønland, der har været med næsten hele vejen fra Hjemmestyret. Dannet i 1981 var partiet en gang meget større end i dag. Den forgangne valgperiode har bestemt ikke været god for Atassut, der mistede begge sine mandater i Inatsisartut, da Steen Lynge skiftede over til Demokraterne og Mala Høy Kukó til Siumut. Atassuts formand har ved dette valg forsøgt at aftvinge partiets kandidater et løfte om, at de ikke vil skifte parti midt i valgperioden.

Fra traditionelt at have været et parti, som gerne ville bevare Rigsfællesskabet med Danmark, ønsker Atassut i dag en løsrivelse på et ikke-nærmere bestemt tidspunkt i fremtiden.

Samarbejdspartiet

Samarbejdspartiet/ Suleqatigiissitsisut er et nystiftet parti af den tidligere demokrat, Michael Rosing. Partiet markerer sig især på sine tanker om at bevare Rigsfællesskabet. Ved den eneste meningsmåling, der er lavet forud for valget, ser det imidlertid ud til, at partiet får meget svært ved at komme ind.

Valgets temaer

Da valget netop var udskrevet, spurgte netavisen Sermitsiaq.AG sine vælgere om hvilet emne, der var vigtigst for dem. Det var ret markant, at vælgerne ikke mente, at selvstændighed var det vigtigste emne. Derimod mente 39% at uddannelse var det vigtigste emne, og 36% af bolig var det. Blot 4% mente, at det var selvstændighedsspørgsmålet.

Nogle af de ting, der er blevet diskuteret ved valgdebatterne er blandt andet:
• Infrastrukturen, hvor især de sydgrønlandske vælgere er meget utilfredse med den nuværende situation.
• Boligmangel og renoveringsefterslæb
• Fiskeriloven, som er blevet udsat, og som blandt andet lægger op til et opgør med tidsubegrænsede kvoter.
• Sociale problemer og hvad der skal til for at løse dem, især seksuelt misbrug mod børn.
• Det faldende befolkningstal, og det faktum, at flere of flere flytter fra kysten og ind til Nuuk.
• Millionærskat (IA som hidtil har været Grønlands eneste parti, der går ind for progressiv beskatning i stedet for den nuværende flade skatteprocent)
• Sprogspørgsmålet – altså hvilket sprog skal tales hvor, hvilket sprog taler den ’rigtige’ grønlænder – fylder ikke så meget ved dette valg, men har været oppe at vende.
• Kvaliteten af folkeskolen, lærermangel

Meningsmåling

Der findes én meningsmåling lavet forud for valget, og man skal ikke regne med flere. Den er udarbejdet af HS Analyse og betalt af KNR og mediehuset SermitsiaqAG i fællesskabet.

Ifølge den vil mandatfordelingen se således ud. Bemærk dog lige, at det er før Aleqa Hammond annoncerede, at hun stillede op for Nunatta Qitornai. Så mit gæt er, at de vil klare sig endnu bedre.

I min optik bliver det rigtig spændende at se, om det bliver IA eller Siumut, der er det største parti efter valget. Man kunne forestille sig en koalition, der meget lignede den nuværende S, IA, (N)-koalition eller måske en IA-S-(N). Alternativt bliver det spændende at se, hvor langt Siumut og IA vil strække sig for at danne regering uden hinanden. Jeg er også meget spændt op, hvor mange mandater det lykkes de to nye partier at opnå.

Det er grønlandsk politik. Alt kan ske!

NB. Dette blogindlæg blev første gang udgivet her i foråret 2018. Pga tekniske problemer på denne blog forsvandt det, men er hermed genudgivet. /Martine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *