Maleri af Hans Lynge fra Udstillingen Sangen og fortællingerne

Grønlands nationalkunstner

Det er ikke tit man i Danmark har lejlighed til at se værker af Grønlands måske største maler gennem tiden Hans Lynge.

I 2010 var der en udstilling på Nordatlantens Brygge og på Bornholms Kunstmuseum og i 1990 en udstilling i Det Grønlandske Hus. Derfor er det noget helt særligt at der for tiden er mulighed for at se hans værker på udstillingen Hans Lynge – sangen og fortællingerne i Det Grønlandske Hus i Løvstræde. (Udstillingen kan ses frem til 25. maj)

Hans Lynge er kendt både som politiker, kunstner og forfatter. Som Lars Kærulf Møller fra Bornholms Kunstmuseum, der holdt tale ved ferniseringen forleden, sagde, så er der mange af de nordiske lande, der har en nationaldigter og en nationalmaler, men der er ikke nogen lande ud over Grønland, hvor der er tale om én og samme person.

Måske kan det diskuteres om han har ret, men der er i hvert fald ikke nogen tvivl om at Hans Lynge i Grønland både er kendt og elsket.

Det er han desværre ikke i Danmark hvor han ikke er på den kulturelle kanon eller del af pensum i folkeskolen, og det er en skam.

Både som politiker og som kunstner var hans arbejde præget af en meget stærk kærlighed til sit land. Han levendegjorde myter og fortællinger og malede fantasier over Grønlands historie.

I byrådssalen i Nuuk hænger der 13 gobeliner vævet på baggrund af Hans Lynges forlæg. Et af dem er billedet Sidste trommesang som kan ses på udstillingen, og som må være et af hans største mesterværker. Med dette billede forestillede Hans Lynge sig hvordan det må have set ud sidste gang trommedanseren var i gang den gang i 1700-tallet da trommedansen blev forbudt. Når jeg kigger på det billede, får jeg en mærkelig sitren indeni – uden at være den helt store kunstkender er det som om man instinktivt fornemmer at man ser på noget helt særligt.

Foruden at være kunstner var Hans Lynge både politiker (en overgang) og forfatter. Genudgivelsen af hans roman Den usynliges vilje fik i starten af året fem hjerter i Politiken.

– En lille roman med et stort perspektiv; en kompliceret psykologi i et enkelt sprog, skrev anmelderen.

Min pointe med dette blogindlæg er at Hans Lynge er interessant i dag, selv om han desværre døde tilbage i 1988. Måske er han særligt aktuel i dag hvor der tales så meget om grønlandsk løsrivelse.

Hans Lynge var én af de første der talte om grønlandsk selvstændighed. Han er kendt for at have sagt: ”Vi vil gøre fejltagelserne selv”. Men samtidig ønskede han ikke at et selvstændigt Grønland der lukkede sig omkring sig selv. Hans drøm var at det grønlandske folk skulle udvikle sig til nationale kosmopolitter som den tidligere landstingsformand Josef Motzfeldt engang har sagt.

—————————–

PS: Selv om jeg er (deltids-)ansat i Det Grønlandske Hus som informationsmedarbejder, så er dette blogindlæg for helt egen regning. Jeg er af den overbevisning at alt for få i Danmark kender Hans Lynge, og jeg håber udstillingen vil udbrede kendskabet til ham og hans kunst.

NB. Dette blogindlæg blev første gang udgivet her i 2018. Pga tekniske problemer på denne blog forsvandt det, men er hermed genudgivet. /Martine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *