Hvad hedder det på grønlandsdansk?

Hvad er et rødfiskehul? Hvad betyder det at en vare er flyfrisk – eller at en person er det? Hvor ligger dumpen? Og chokoladefabrikken? Og hvornår er en person danskerdum?

Hvis du har boet i Grønland, så kender du garanteret svaret. Men hvis du ikke har, så har du måske aldrig hørt ordene før.

Da jeg boede i Nuuk i 2007-2011 samlede jeg på grønlands-danske ord. Jeg smilede over, at jeg som journalist på Radioavisen pludselig brugte ord som besejling og beflyvning i mine tekster. Det havde jeg ikke kunnet drømme om at bruge som journalist i Danmark.

Jeg lærte at det ikke hedder en færge, men et kystpassagerskib. At kysten er en betegnelse for alle andre steder end Nuuk, altså lige bortset fra Østgrønland som bare hedder Østgrønland.

Jeg lærte, at der ikke er noget som helst lækkert ved chokoladefabrikken, men at man tværtimod ikke skal fiske lige foran den. Det er nemlig her indholdet af byens septitanke lukkes ud i fjorden.

Jeg lærte også at det ikke hedder lossepladsen, men dumpen. At grønlændere tager på fangst – ikke jagt. At der er fjelde, ikke bjerge. Elve, ikke floder. Og at små isfjelde (ikke isbjerge) hedder skosser.

I november optog Det Danske Sprog- og Litteraturselskabet ordet grønlænderstiv i Den Danske Ordbog, som man finder på ordnet.dk. Det vakte ramaskrig. Facebook bugnede med opslag fra folk, der syntes, det var for galt at indlemme et så nedsættende ord i en ordbog. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen debatterede sagen på Aftenshowet. Selv forsvarede Det Danske Sprog- og Litteraturselskab sig med at de først og fremmest registrerede hvilke ord der blev anvendt i det danske sprog, og at de i deres definition af ordet netop gjorde det klart at det var et stærkt nedsættende udtryk.

At der er tale om et nedsættende ord, burde er ikke herske nogen tvivl om. Se mit tidligere blogindlæg om netop dette ord.

Spark udtrykket ’grønlænderstiv’ til hjørne

Men om det hører hjemme i en ordbog eller ej, er en diskussion som jeg synes har udfoldet sig så rigeligt, så det er ikke den, der ligger mig på sinde her.

I stedet vil jeg henlede opmærksomheden på en lille funktion på Ordnet, som hedder Hjælp din ordbog. Her kan man sende manglende ord ind til Dansk Sprog og Litteraturselskab, som derefter vil overveje, om det er ord, som bør indlemmes i Ordbogen. Ordnet indeholder pt. omkring 100.000 danske ord, men målet er at nå op på 200.000. Man er startet med de mest anvendte ord og bevæger sig nu mere og mere ud i periferien.

Jeg har bemærket, at mange af de skønne ord som man vænner sig til at bruge på dansk når man bor i Grønland, de findes faktisk ikke på Ordnet. Således kan man ikke slå hverken flyfrisk eller dumpen op. Og ifølge ordbogen hedder det sæljagt, ikke sælfangst. Der er ikke engang et isfjeld i ordbogen.

Jeg har nu sendt mine forslag til Ordnet, og vil opfordre dig til at gøre det samme. Det kan du gøre her.

NB. Dette blogindlæg blev første gang udgivet her i 2018. Pga tekniske problemer på denne blog forsvandt det, men er hermed genudgivet. /Martine

 

2 tanker om “Hvad hedder det på grønlandsdansk?”

    1. Hej Jesper. Jeg så den godt, da du delte den for nyligt. Du havde mange ord med, som jeg glemte. Det ærgrer mig, at WordPress slettede min første blog, for der havde jeg tilføjet en masse eksempler, som folk havde sendt ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *