Justin Biebers hår og den grønlandske nationaldragt

Sidste forår ramte den canadiske sanger Justin Biebers hår pludselig mediernes overskrifter.

Årsagen: Den 23-årige sanger havde anlagt dreadlocks.

Læs for eksempel The Guardians beskrivelse af sagen.

På de sociale medier blev Biebers sammenfiltrede lokker kaldt for kulturel appropriation; altså når en kultur låner fra en anden kultur – uden hensyn til den symbolske betydning af den ting de låner, eller det ejerskab som den første kultur føler de har over den kulturelle genstand. I Biebers tilfælde: rastafari-kulturen med rod i Jamaica og sorte communities i USA som siden 1970’ernes black pride movements havde knyttet frisuren sammen med frihed og stolthed.
Bieber selv fastslog at det jo bare var hans hår….

Frygter tyveri af nationaldragten

Beskyldninger om kulturel appropriation er langt fra ukendt i relationen mellem Danmark og Grønland. Med jævne mellemrum dukker beskyldninger om misbrug af grønlandsk kultur eller brud på den kulturelle ophavsret op. Næsten altid i forbindelse med nationaldragten.

I kvindemagasinet Arnanut (som jeg er redaktør for) bragte vi sidste år en artikel om Kvindeforeningen Arnat Peqatigiit. I artiklen forklarede foreningens formand at mange medlemmer undlod at lægge billeder af deres værker op på internettet – fordi de frygtede tyveri af deres design. Af samme grund har foreningen ingen hjemmeside eller Facebookside. Formanden efterlyste en ophavsretslov som også beskytter kulturelle designs.

Konfirmanter i Nuuk. Foto: Martine Lind Krebs

Demonstration og dødstrusler

Det mest kendte eksempel fra Grønland er nok sagen om Peter Jensens kamikker. I 2009 skabte den danske designer en kollektion som han kaldte Jytte – efter sin moster der boede i Grønland. Kollektionen var blandt andet inspireret af den vestgrønlandske kvindenationaldragt med perlekraver og et par hvide højhælede støvler med mønster der imiterede skindbroderiet på kamikken fra nationaldragten. Selv forklarede Peter Jensen at kollektionen var ment som en hyldest til Grønland.

Jytte-kollektionen skabte stor debat i Grønland. Mange mente at der var tale om rent og skært kulturelt tyveri. Der blev arrangeret en demonstration mod den, og Peter Jensen modtog ligefrem dødstrusler.

Nationaldragts-furore gennem årene

Det handler ikke kun om danske designere der retter blikket mod traditionelt grønlandsk design. Gennem årene har det skabt debat flere gange når elementer fra nationaldragten vandrede over i hverdagsdesign, også selv om det var noget der skete inden for Grønlands grænser: Da Dorthe Reimer (Lars-Emils Johansens tidligere kone) for eksempel syede sin egen brudekjole med en hvid perlekrave til; da håndledsvarmerne fra nationaldragten for første gang blev strikket i andre farver (end rød og hvid) og blev brugt til hverdag, da sangerinden Björk tog på turné med et grønlandsk kor, og kormedlemmerne optrådte i røde kjoler med perlekraver udenover.

Et nyere eksempler er da undertøjsmodellen Josephine Skriver ved et modeshow i Paris optrådte i et outfit med perlebroderier ved hals og håndled og nogle røde højhælede støvler, tydeligt inspireret af den røde kvindekamik. Debatten er rykket fra aviserne kommentarplads og ind på Facebook, og det er den ikke blevet mindre livlig af.

Det skal dog understreges at der er mange der hilser de nye designs velkomne som en forfriskende fortolkning af nationaldragten, og at det langt fra er alle grønlændere der kritiserer dem.

Aboriginals og kulturelt tyveri

Sidste år fik Grønland besøg af en australsk delegation fra Deakin University i Melbourne som var i færd med at skrive et internationalt designmanifest med retningslinjer for hvordan man kan beskytte traditionelt design mod misbrug udefra.

Afsættet var alle de problemer som aboriginals i Australien har oplevet med at deres designs, især prikmalerier på klipper, blev lånt og brugt i helt andre sammenhænge, for eksempel som kommercielle logos.

En af forskerne bag projektet, Meghan Kelly, sagde til Arnanut:

En stor forskel på aboriginals i Australien og inuit i Grønland er at aboriginals har en meget stærk visuel kultur der har kommunikeret meget med hinanden gennem billeder hvor den grønlandske kulturarv især bygger på beklædning.

Måske er det derfor at det især er i modeindustrien at man oplever konflikter og beskyldninger om tyveri af grønlandsk kulturarv.

Avittat er det fineste håndværk, hvor man med bitte små, næsten usynlige sting, syr små farvede skindfirkanter fast i et sirligt mønster. Det bruges bl.a. på kamikkerne. Foto: Martine Lind Krebs.

Hvordan bevarer man nationaldragten?

Man forstår jo godt ønsket om at fastholde den grønlandske nationaldragt og sørge for at den ikke bliver udvandet, men at der stadig er en højtidelighed omkring den.

Men vender man blikket mod Danmark, så er der godt nok langt imellem de danske nationaldragter i brug. Henvist til folkedans og folkloresamlinger, og håndværket bag er nærmest gået i glemmebogen.

I Grønland lever nationaldragten i allerhøjeste grad. Den er i brug til barnedåben, første skoledag, konfirmationen, julegudstjenesten, brylluppet og begravelsen – og ved mange flere lejligheder. Nationaldragtskolen i Sisimiut får 100 ansøgninger hvert andet år til de 15 pladser som uddannelsen udbyder. Noget der siger at også de unge interesserer sig for det fine håndværk der ligger bag.

Jeg tror personligt ikke at den grønlandske nationaldragt er truet, hverken af designere udefra eller af kreative kræfter indefra. Jeg tror at alle forandringerne er et tegn på at traditionen lever – og det er meget mere værd end at have en uforanderlig nationaldragt hængende på et museum.

Den grønlandske nationaldragt har været i udvikling, lige siden de første skind blev syet sammen med senetråde. Europæernes ankomst med farvede glasperler lagde fundamentet for perlekraven som vi kender den i dag, men størrelsen, farverne og mønstrene er, og har været, under konstant udvikling.

Og når udlandet så vender blikket mod nationaldragten, så er det et udtryk for globalisering som i bedste fald kan brande Grønland på den internationale scene og sparke tiltrængt liv i turismeindustrien.

Gem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *