Plakat fra udstillingen.

En grønlandsk kunstudstilling om ord

Med et tryk på knappen på det gamle lysbilledapparat midt i rummet skifter ordene på væggen. Haha, naalagassuuguit, står der. Det betyder noget i retningen af Haha, du tror nok du er noget. På det næste lysbillede står der What’s that got to do with Greenland? Fra en tændt computer lyder der en masse mærkelige lyde. Interview med forskellige personer er klippet ned til så korte klip at ordene har mistet deres betydning. -ng, -st, -ngu, -fi…Sprog er kun lyde, står der på titelteksten til værket.

Udstillingen Ordet-(Assiliaq) er et eksempel på moderne grønlandsk kunst, skabt af kunstneren Lisbeth Karline Poulsen og forfatteren Niviaq Korneliussen. Den er netop åbnet i Det Grønlandske Hus i København. Før det har den været vist på Nuuk Kunstmuseum.

Sproget er ofte til debat i Grønland – fra den ene eller den anden angrebsvinkel. Er undervisningen i grønlandsk i skolen god nok? Fylder sproget dansk for meget i det grønlandske samfund? Kan man blive forstået på sit eget sprog i Grønland? Skal engelsk være første fremmedsprog i stedet for dansk? Er man grønlænder, hvis man ikke taler grønlandsk? Er det grønlandske sprog truet? Hvorfor lærer mange danskere i Grønland ikke at tale grønlandsk? Er der sprogkurser nok? Osv. Osv. Osv.

Ordet-(Assiliaq) er en kommentar til hele den debat. I introduktionen til udstillingen står der:

Kunstnerne mener, at sprogdebatten ofte har en skinger tone, og at valg eller fravalg af sprog tit medfører, at nogle personer ekskluderes, hvilket bremser den positive udvikling.

Derfor er en af tankerne med udstillingen at lade beskueren tage ordet og selv bidrage til udstillingen. Lige inden for døren hænger der en række sorte rammer med hvide stykker papir. Herpå kan man skrive lige hvad man vil.

Grønlandsk kunst: Mattak er grønlandsk for delikatessen hvalspæk. Torrassuaq – betyder megasejt. (Foto fra udstillingen)

Formelt set, er grønlandsk det officielle sprog i Grønland. Det blev det den 21. juni 2009 da Selvstyret blev indført. Ifølge Hjemmestyreordningen var grønlandsk hovedsproget så forskellen lyder måske ikke så stor, men der er sket relativt store ændringer siden Selvstyrets indførsel. Opmærksomheden omkring det grønlandske sprog er blevet større. Efter kommunalreformen i 2009 fik de fire nye grønlandske storkommuner for eksempel kun grønlandske navne, ikke både et dansk og et grønlandsk som tidligere. Det samme gjorde parlamentet og regeringen som i dag går under navnene Inatsisartut og Naalakkersuisut på både dansk og grønlandsk. Væk er egenavnene Landstinget og Landsstyret.

Dansksprogede gadenavne bliver mere og mere sjældne. Der er kommet større udbud af grønlandskkurser, og mere fokus på anvendelsen af grønlandsk i dagligdagen, og i folkeskolen er undervisningssproget grønlandsk – der oversættes efter behov til dansk til de elever, der har brug for det (med det forbehold at der stadig er rekrutteringsproblemer og mange primært dansksprogede lærere i Grønland).

Seneste har folketingspolitikeren og tidligere formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond meldt ud at hun ikke længere vil tale dansk til journalister fra de grønlandske medier.

Alene titlen på udstillingen, Ordet-(Assiliaq) er en kommentar. Assiliaq betyder billede på grønlandsk. På grund af årtiers sameksistens mellem de to sprog er Grønland fyldt med parenteser og bindestreger og skråstreger mellem grønlandske og danske navne. Men hvad er mest korrekt? At skrive det grønlandske ord først, eller det danske? Hvilket ord skal være i parentes? Eller skal man hellere bruge en skråstreg? Der er ikke nogen facitliste, men mange ømme tæer at træde på.

Ordet-(Assiliaq).
Grønlandsk kunst: Værket Bookworks fra udstillingen Ordet-(Assiliaq). Foto: Martine Lind Krebs

Værket Bookwork består af række forskellige bøger fra Grønland hvor siderne er foldet så bøgerne har mistet deres oprindelige funktion og i stedet indbyder til at reflektere over hvad bøger og sprog egentlig er.
Til dig, mit Modersmål er titlen på et digt fra udstillingen som Niviaq Korneliussen har skrevet. Et digt der både beskriver hendes kærlighed til sproget, men også hendes fortvivlelse over at miste det.

Jeg har altid elsket dig, siden jeg lærte dig at kende
Du var vanskelig, du var hård, du var unik
Du var det smukkeste, jeg nogensinde havde set

Forlad mig ikke, bønfaldt jeg dig
Jeg kan ikke leve uden dig
Men det var du ligeglad med
TAG MIG TILBAGE, JEG KAN IKKE UDEN DIG
Du vendte mig ryggen, var tavs
Tavs, bare tavs
(2 citater fra digtet Til dig, mit Modersmål)

Lisbeth Karline Poulsen er et af de unge navne på Grønlands kunstscene. I hendes kunst reflekterer hun over det samfund hun er en del af, og der kommer mange spændende værker fra hendes hånd. Niviaq Korneliussen er en ung grønlandsk forfatter som blev rost til skyerne og nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for sin debutroman Homo Sapienne.

Blogindlægget blev første gang publiceret på min LinkedIn-profil 21. december 2016.

Gem

Gem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *