Ilulissat eller Jakobshavn – hvad hedder de grønlandske byer egentlig?

Qaqortoq, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Nuuk…

Der er ikke noget at sige til at danskere uden kendskab til det grønlandske sprog kan blive fristet til at anvende de danske versioner af de grønlandske bynavne. Det er immervæk noget nemmere for en dansksproget tunge at sige Julianehåb, Godhavn, Jakobshavn og Godthåb.

Problemet er bare at de danske navne er afskaffet. Og det blev de faktisk for 20 år siden.

Som man blandt andet kan se på dette kort er der stadig mange byer der kaldes ved deres gamle danske navne.

Hvorfor hænger de danske navne fast?

Men hvis det er 20 år siden man holdt op med at bruge de danske bynavne i Grønland, hvorfor er det så lige at så mange danskere stadig bruger dem?

Jeg har gennem mit virke som journalist med speciale i Grønland hørt mange forskellige begrundelser. Den klassiske er at det ikke er anderledes at kalde Nuuk for Godthåb end når en engelsksproget kalder København for Copenhagen.
Men det er det jo altså bare. Copenhagen er en anglificering af navnet København. Navnene Godthåb og Nuuk stikker i hver sin retning.

De grønlandske stednavne fortæller efter grønlandsk tradition om naturen i området. Ilulissat, der ligger ved mundingen en af de mest produktive isfjorde i verden, betyder passende ’isfjelde’. Hovedstaden Nuuk, der ligger på et stort næs, betyder ’næs’.

Byerne i Grønland fik deres danske navne uden skelen til hvad de grønlandske stednavne betød. De fleste er et produkt af kolonitiden og oprettelsen af handelsstationer rundt i Grønland. Det danske navn for Ilulissat, Jakobshavn, er opkaldt efter købmanden Jacob Severin som grundlagde den første handelsstation der. Godthåb var Hans Egedes navn til den koloni han grundlagde da han var kommet sejlende til Grønland på det gode skib Haabet.

Lidt navnehistorie

Grønland hjemtog autorisationsbeføjelsen vedrørende stednavne, som det formelt hedder, i 1984 som et af de første ansvarsområder efter Hjemmestyrets indførsel. Dermed blev navngivningen af steder i Grønland et grønlandsk anliggende hvor det tidligere havde været et dansk.

Det var et klart ønske fra grønlandsk side at de grønlandske stednavne skulle være de gældende. Hjemmestyreloven havde gjort grønlandsk til hovedsproget, og Grønland var præget at en intens sproglig vækkelse.

Indtil da havde de fleste grønlandske byer haft to navne, et dansk og et grønlandsk. Før Stednavneudvalget blev hjemtaget til Grønland, havde nævnet haft den praksis at anerkende de oprindelige grønlandske navne sidestillet med de danske navne, især de steder hvor der boede grønlændere. De fleste byer havde derfor to navne hver: Maniitsoq/Sukkertoppen, Nuuk/Godthåb, Paamiut/Frederikshåb og så videre. Mens ubeboede steder i Grønland hovedsagelig havde europæiske navne, og sådan er det stadig den dag i dag. For eksempel Peary Land eller Danmarkshavn. Mange af stederne er navngivet af de europæiske opdagelsesrejsende der først kortlagde området.

Mærkelig forkortelse på din kuffert

Forslaget om at droppe den dobbelte navngivning og i stedet bruge de grønlandske navne blev sendt i høring i 1992 hos Grønlands nabolande og alle de selskaber der gør brug af navigationssystemer i Grønland. Der var kun en enkelt indvending, nemlig fra luftfartsselskaberne der gerne ville fastholde forkortelserne på lufthavnene som er vedtaget i den internationale luftfartssammenslutning IATA. Derfor står der SFJ på din kuffertlabel når du flyver til Kangerlussuaq – der tidligere også hed Søndre Strømfjord.
Efter en overgangsperiode på fire år, altså siden 1996, har den dobbelte navneføring været afskaffet. De grønlandske byer bærer i dag kun de grønlandske navne.

Læs evt. denne artikel af Carl Christian Olsen om Grønlands Stednavnenævn.

I 2015 skete der i øvrigt endnu en ændring af de grønlandske byers navne. Her blev de officielle navne på byerne og bygderne i Østgrønland nemlig rettet fra vestgrønlandsk dialekt til østgrønlandsk dialekt. Byen Ittoqqortoormiit fik dermed samme navn i Øst- og Vestgrønland. Før var det vestgrønlandske Illoqqortoormiut det officielle navn. Isortoq hedder nu officielt Isertoq, og Tiniteqilaaq hedder nu Tiilerilaaq.

Andre kendte navneskift

Det er langt fra enestående at en by skifter navn. Se bare den russiske by St. Petersborg der på dansk har været kendt som Petrograd og Leningrad, og Mumbai i Indien der tidligere var kendt som Bombay, Istanbul i Tyrkiet som kaldtes Konstantinopel, og det tidligere Saigon i Vietnam lyder i dag navnet Ho Chi Minh-byen. Det er tit noget der sker i en postkolonial kontekst som det jo også er tilfældet i Grønland.

Der er hjælp at hente

Den bedste forklaring på at de danske navne har bidt sig fast er nok at det ikke er så pokkers nemt at udtale byerne på grønlandsk. Navne som Ittoqqortoormiit og Qeqertarsuatsiaat får nemt tungen til at slå knuder.

Men fat mod. Der er hjælp at hente. Min gode, tidligere kollega Apollo Jeremiassen har indtalt navnene på alle byer og bygder i Grønland. De kan findes her.  (klik på Fakta/Hvordan udtales byerne?) Eller læs min anden blog 8 gode råd hvis du skal udtale en grønlandsk ord.

Det her blogindlæg blev første gang publiceret på min LinkedIn-profil 30. oktober 2016.