Iskrystalprinsessen af Jørgen Simonsen
Spadseredragt, bukser og jakke, i grønlandssæl og neopren. Perlekraven er syet af Nukannguaq Hansignaaraq Petersen fra Kittat i Nuuk. Foto: Peter Christian Christensen. Model: Carmen Kass.

Iskrystalprinsessen

Grønlands Nationalmuseum slog i efteråret 2016 dørene op for en noget anderledes udstilling.

Iskrystalprinsessen vol II, hed den, og centralt for udstillingen var fem sæt tøj designet af den verdenskendte danske designer Jørgen Simonsen som til daglig har sit virke i modehovedstaden Paris.

Iskrystalprinsessen vol II er Jørgen Simonsens fortolkning af den grønlandske nationaldragt. De fem sæt tøj er en operafrakke i sælskind, to spadseredragter i sælskind og neopren, en cocktailkjole i buksesælskind monteret på et strikket flæseunderskørt monteret på tyl og en aftenkjole med slæb i sortfarvet sælskind.

Til tøjet havde Jørgen Simonsen i samarbejde med grønlandske syersker fået fremstillet en perlekrave i sorte, grå og sølvfarvede nuancer og et halssmykke.

Når titlen på udstillingen var Iskrystalprinsessen vol II, er det fordi Jørgen Simonsen allerede for 20 år siden designede en kollektion inspireret af den grønlandske nationaldragt kombineret med bikerkultur. Den kollektion havde navnet Iskrystalprinsessen og blev produceret af Versace hvor Jørgen Simonsen var chefdesigner.

Når haute couture inviteres inden for på Grønlands Nationalmuseum, er det fordi udstillingen Iskrystalprinsessen vol. II handlede om kulturarv. Hvordan bevares kulturarven – er den bæredygtig selv om den fortolkes af folk udefra?
Sammen med de fem sæt tøj, eller silhuetter – som de kaldes, var der også blevet produceret en dokumentarfilm til udstillingen der havde fulgt arbejdet med den. Der blev også holdt et paneldebat hvor kulturarvens bevarelse blev debatteret.

Nationaldragten er et elsket grønlandsk ikon, både af grønlænderne som bruger den ved mange forskellige højtidelige lejligheder, og af turister og designere som er dybt fascinerede af det fine håndværk der ligger til grund for den.
Derfor har det også gennem årene skabt debat når elementer fra nationaldragten ”vandrede” over i andre designs. Læs bl.a. min anden blog Biebers hår og den grønlandske nationaldragt.

Men Iskrystalprinsessen vol. II har ikke vakt ramaskrig. Det fortæller projektets leder Katja Vahl, tidl. kommunikationschef på Nordens Institut i Grønland (NAPA).

Reaktionen var meget positiv – der kom slet ikke de negative reaktioner som vi havde forventet. Der var enkelte tråde på FB med sure emojis og kritiske kommentarer om, at projektet var en hån mod nationaldragten, men der var langt flere positive tilkendegivelser, også i Sisimiut, hvor udstillingen også blev vist (Katja Vahl)

Sideløbende med udstillingen blev der afholdt en offentlig debat som både handlede om udstillingen og også om andre eksempler hvor internationalt design har hentet inspiration i Grønland. For eksempel blev der vist eksempler af undertøjsmodellen Josephine Skriver der ved et modeshow i Paris har båret et par røde højhælede kamikstøvler.

Under debatten var der en mand, der rejste sig grædende op, fordi han var blevet så forarget – hans mor og bedstemor før hende havde siddet og syet i hånden, og den kulturarv skulle ikke udvandes af designere udefra, fortæller Katja Vahl.

Men Katja Vahl understreger at det bare var en enkelt reaktion. Langt de fleste reaktioner var positive – og det tager hun som et udtryk for at der er sket en stor udvikling i Grønland siden Peter Jensens kamikker førte til demonstration og dødstrusler.

Samtidig har man i projektet Iskrystalprinsessen været omhyggelige med at inddrage grønlandske institutioner. F.eks. er perlekraven og halskæden syet af syersker fra Nationaldragtskolen og systuen Kittat i Nuuk.

For Jørgen Simonsen selv har det været vigtigt at understrege at hans inspiration fra nationaldragten er sket i dybeste respekt, og at hans kollektion ikke er andet end hans egen fortolkning. Men samtidig har han også sagt at det er vigtigt at kulturarven har mulighed for at udvikle sig.

Men hvis man ikke ryster posen og vender tingene på hovedet, så sker der jo ingen udvikling. Man er nødt til at have udvikling, især sådan en lillebitte kultur som inuitkulturen. Hvis man holder fast i tingene som de altid har været, så dør de. (Arnanut)


Operafrakke i sælskind Foto: Peter Christian Christensen. Model: Carmen Kass


Cocktailkjolen i buksesæl. Cirkelskørtet er draperet med et strikket flæseunderskørt af strikdesigner Rikke Maagaard monteret på tyl. Foto: Peter Christian Christensen. Model: Carmen Kass


Aftenkjole i sortfarvet grønlandssæl med Watteau-slæb. Perlesmykket er fremstillet af Nikoline Kreutzmann fra Nationaldragtskolen i Sisimiut. Foto: Peter Christian Christensen. Model: Carmen Kass

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *