Foto: Naalakkersuisut

Kan man overhovedet afskaffe Selvstyret?

Skal vi afskaffe Selvstyret?

Det var essensen af en debat i de danske medier i slutningen af oktober 2017.

Startskuddet til debatten var en kronik skrevet af historikeren Thorkild Kjærgaard i Politiken.

Kronikken kan læses her (hvis man har abonnement på Politiken)

I kronikken argumenterer Kjærgaard (sådan i hovedtræk) for, at det går så meget ad helvede til i Grønland – med kriminalitet, misbrug, sprogproblemer, selvmord, udvandring, lærermangel osv. – at Selvstyret bør afskaffes.

Folketinget kan, inden det hele bliver alt for broget, give alle en tænkepause ved at trække loven om Grønlands selvstyre tilbage. Det kan Tinget gøre når som helst, da lov om Grønlands Selvstyre af 2008 i retlig forstand ikke er andet end en bemyndigelseslov inden for grundlovens rammer på lige fod med kommunalfuldmagten, der som bekendt fra tid til anden trækkes tilbage, hvis en kommunalbestyrelse mister grebet.

Og så rullede debatten ellers i de danske medier. Især på Radio 24syv, som tre dage i træk havde gæster i studiet til at debattere forslaget fra Kjærgaard.

Ingen af de danske medier undersøgte, om Kjærgaard har ret i, at Selvstyreloven er en bemyndigelseslov, som kan trækkes tilbage af Folketinget alene? Jeg synes, det er et væsentligt spørgsmål at stille, som jeg derfor har forsøgt at finde et svar på.

—–

Grønlandsudvalget har to gange i nyere tid rejst lignende spørgsmål over for Justitsministeriet. I 2015 spurgte Søren Espersen (DF) om Folketinget/regeringen kunne tilbagekalde delegationer givet til Selvstyret, og i september 2017 spurgte Roger Courage Matthisen (Alt) om Folketinget/regeringen egenhændigt ville kunne afskaffe eller reducere bloktilskuddet.

Spørgsmål 27

Spørgsmål 57

I begge svar henviser justitsministeren (Søren Pind og dernæst Søren Pape) til en formulering i bemærkningerne til loven, hvor der står:

En ensidig tilbagekaldelse af loven fra dansk side ville ud fra en folkeretlig synsvinkel ikke være forenelig med præamblens principper om fremme af ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet og om det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.

Ministeriet henviser også til en tidligere formulering i forbindelse med Færøernes hjemmestyrelov, hvor loven kaldes en lov af særlig karakter, som betragtes som en overenskomst mellem Danmark og Færøerne, som ikke bør ændres entydigt af Danmark uden samtykke fra Hjemmestyret.

MEN:

Samtidig fastslår ministeren, at love vedtaget i Folketinget ud fra en statsretlig betragtning kan ændres gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

Justitsministeriet kan indledningsvist oplyse, at love, der er vedtaget i Folketinget gennem den almindelige lovgivningsprocedure, ud fra en ren statsretlig betragtning kan ændres gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

Som jeg læser det, så mener ministeriet altså godt, at Folketinget/regeringen ud fra en statsretslig betragtning kan ændre Selvstyreloven, men det er ikke noget man vil gøre, fordi det strider mod principperne i loven. Noget i den stil.

Fra grønlandsk side er man ikke enig i denne fortolkning. I hvert fald ikke, hvis man spørger sekretariatschefen i Forfatningskommissionen (altså den kommission, som arbejder på et udkast til Grønlands første forfatning) Johan Lund Olsen, som avisen AG har gjort. (Han var i øvrigt selv medlem af Selvstyrekommissionen for IA.)

Hans svar er entydigt: Nej, det kan man ikke.

Han kalder forslaget om at afskaffe Selvstyret for ”noget værre vrøvl”:

I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter, skriver Johan Lund Olsen.

Ifølge ham kan Folketinget altså ikke alene trække Selvstyret tilbage, da det er en aftale indgået af Danmark og Grønland i fællesskab. Johan Lund Olsen understreger også, at Selvstyreloven er notificeret over for FN’s generalforsamling.

Konklusionen må være, at det ikke er et nemt spørgsmål at svare på, og at – skulle en dansk regering nogensinde få det ønske at rulle Selvstyreloven tilbage, så ville det stride mod den anerkendelse af det grønlandske folk, som ligger i loven.

NB. Dette blogindlæg blev første gang udgivet her i 2017. Pga tekniske problemer på denne blog forsvandt det, men er hermed genudgivet. /Martine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *