Der følger mange forestillinger med når man bruger ordet grønlænder. Foto: preschoolactivities.us

Må man sige grønlænder?

Brug som udgangspunkt ikke ordet grønlænder. Det var en regel jeg skrev mig bag øret da jeg arbejdede som webredaktør på Grønlands Radio, KNR.

For journalister på danske medier vil dette måske nok være mærkeligt. De danske medier svømmer over med nyheder om danskerne dit og danskerne dat. Men hver gang vi på KNR’s webredaktion brugte ordet ’grønlænder ’, så fik vi en venlig – eller sur – kommentar fra en engageret læser om hvad vi nu mente med det, og hvem vi egentlig refererede til ved at bruge det ord.

Vi tillagde os hurtigt den vane at skrive ’befolkningen i Grønland’ i stedet – for at ingen skulle føle sig ekskluderede eller føle at vi ville ekskludere nogen i det hele taget.

Lilla pas

Men hvorfor er det så svært at afgøre hvem der er grønlænder? Og hvorfor er ’grønlænder’ ikke bare sprogligt ensbetydende med ’befolkningen i Grønland’?
Grønlændere er danske statsborgere. De har det klassiske lilla pas og får samme rettigheder som danskere hvis de flytter til Danmark. Men i og med at der ikke findes et grønlandsk statsborgerskab, så kan det være svært at afgøre hvem der er grønlænder.

Det gør det ret svært at tælle grønlænderne. Det er der ikke noget statistisk redskab til. I praksis opgør Grønlands Statistik folk efter fødested: født i eller uden for Grønland.

Efter den opgørelse er min ene søn og min bror ”grønlændere”, mens mine andre to drenge og jeg selv ikke er.

Befolkningen i Grønland er på 56.000 mennesker. Ud af dem er næsten 11 procent født uden for Grønland, altså knap 7000 mennesker. Mange af dem er danskere der arbejder i Grønland i en kortere eller længere periode. Der er også mange andre etniske grupper i Grønland, alene i Nuuk bor der over 40 etniske grupper der taler næsten lige så mange sprog.

Hvad er det så der afgør hvem der er grønlænder?

Mange mener at sproget er en afgørende faktor. ”Rigtige grønlændere taler grønlandsk”…. Men det er der flere dansksprogede grønlændere der vil afvise. Den grønlandske folkeskole var delt op i to sproglige spor, et dansk og et grønlandsk, helt frem til 1980’erne. Det skabte en lang række af grønlændere som først og fremmest talte dansk. Men det gør dem ikke mindre grønlandske, har mange af dem påpeget. For eksempel Malu Rohmann Fleischer her.

Da jeg kom til Grønland, havde jeg for første gang følelsen af at jeg var hjemme og for en tid var jeg meget lykkelig. Men jeg lærte hurtigt at jeg alligevel skilte mig ud blandt grønlændere fordi jeg ikke talte grønlandsk. (…) Jeg oplevede hele tiden folk der så ned på mig fordi jeg ikke var en “rigtig” grønlænder, og det var noget der tog meget hårdt på mig (Malu Rohmann Fleischer, der er opvokset i Danmark)

Heller ikke i generne giver det meget mening at lede efter den etniske grønlænder. Mange års sameksistens med danskere og andre folkeslag viser sig i dag i gensammensætningen hos den grønlandske befolkning. En genetisk undersøgelse har vist at ”gennemsnitsgrønlænderen” i dag er kvart europæisk.

Og hvad med børn blandede dansk-grønlandske forhold? Hvad med børn af danske forældre der har levet hele deres liv i Grønland? Hvad med børn af grønlandske forældre der har levet hele deres liv i Danmark? Er de grønlændere?

Hel eller halv

For nyligt var der to sociologistuderende der i de sociale medier efterlyste grønlændere i Danmark til en interviewundersøgelse. De ville undersøge hvordan grønlændere italesættes i danske medier.

Men deres opråb blev ikke vel modtaget – i hvert fald ikke af alle, og hvorfor så ikke? Jo, de begik nemlig den fejl at tilføje en lille parentes i deres efterlysning.
”Vi søger grønlændere (hel og halv) fra hele Danmark”, skrev de.

Og dermed italesatte de jo selv grønlændere på en bestemt måde. Som noget der var afgjort af det ”fædrene ophav”, af etniciteten.

“Halv” og “hel”.. Hvorfor ikke kvart? Eller en femtedel?, lød en spydig kommentar på FB.

En anden kommentator forsøgte på diplomatisk vis at forklare hvori det problematiske i deres definition på grønlandskhed lå:

Det er faktisk en ret vigtig pointe hvem I udvælger til jeres undersøgelse fordi det at være grønlandsk baseret udelukkende på etnicitet kan give jer et meget skævt billede. Eksempelvis dækker termen grønlandske studerende i DK over en hel del med etnisk dansk baggrund, men opvokset i Grønland. Og de kan føle sig lige så ramt af mediernes italesættelse af grønlændere i DK. Ligesom de kan opleve de samme kulturchok der henvises til i flere andre studier.

Debatten er ikke fremmed i Danmark. For ikke så lang tid siden skabte det overskrifter da Dansk Folkepartis Martin Henriksen i en tv-debat satte spørgsmålstegn ved om en gymnasieelev/elevrådsformand er dansk når han er barn af en iransk far og en dansk mor, men født og opvokset i Danmark.
Skal man så ikke bruge ordet ’grønlænder’?

Jo, det mener jeg egentlig, man skal. Men hver gang man gør det, skal man være sig bevidst at etnisk identitet først og fremmest er givet ved hvordan man føler. Ikke hudfarve, sprog, humor, madpræferencer, religion eller andre let-definerbare størrelser. Og derfor er etnisk identitet også noget der kan ændre sig over tid.

Og måske vigtigst af alt – så skal man huske at etnisk identitet ikke er en absolut størrelse som man kun kan have én af. Som Malu Rohmann Fleischer siger, så er hun bindestregsdansker (i Danmark) og bindestregsgrønlænder (i Grønland).

Det her blogindlæg blev første gang publiceret på min LinkedIn-profil 27. november 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *