Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed, og denne proces kræver ikke bare stabilitet men national samling.
Sådan lød de første linjer i den koalitionsaftale som det nye grønlandske Naalakkersuisut (på dansk: regering) fremlagde i oktober. For første gang blev ansvarsområdet for ’selvstændighed’ uddelegeret til et af Naalakkersuisuts medlemmer, og Suka K. Frederiksen kan nu kalde sig ansvarlig for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug.
Noget af det første det nye Naalakkersuisut gjorde, var også at nedsætte Grønlands forfatningskommission der skal komme med et udkast til en grønlandsk forfatning. Det skete på et ekstraordinært møde under efterårssamlingen der allerede var i fuld gang da den nye regering blev dannet. Med andre ord så gik det altså pludselig meget hurtigt.
Men hov! Er Grønland så lige ved at blive selvstændigt, eller hvad er det lige der sker?
Det korte svar er: Nej. Det er Grønland ikke.
Faktisk står der direkte i Naalakkersuisuts redegørelse om forfatningskommissionen, at det ikke er givet, at Grønland skal være selvstændigt.
Der kan være god ræson i, at en kommende ny stat gør en særlig indsats for at skabe og etablere sig som en retsstat med klar lovgivning, klare rammer med velgennemtænkte tilpassede og anerkendte retsprincipper tidligt i forløbet. Dette vil have en stabiliserende effekt for landet, og alt andet lige, vil dette blive set på med positive øjne fra det internationale samfund. Beslutter Inatsisartut at igangsætte forfatningsarbejdet efter nærværende redegørelse er behandlet,
er det imidlertid stadig ikke givet, at der på noget tidspunkt vil blive truffet endelig beslutning om at etablere Grønland som en selvstændig og suveræn stat.
Oplægget til Grønlands forfatningskommission har nemlig to ben: Enten at skrive et udkast til en forfatning der kan træde i kraft hvis/når Grønland bliver selvstændigt, ELLER at skrive et udkast til en forfatning i to tempi hvor den første del kan gælde under grundloven og dermed Rigsfællesskabet, og den anden del kan træde i stedet for grundloven, hvis/når Grønland bliver selvstændigt.
Der er altså to scenarier: Rigsfællesskabet består, eller Grønland bliver selvstændigt. Uanset hvilket scenarie de grønlandske politikere beslutter sig for så ligger det langt ude i fremtiden.
Det endelige kommissorium for Grønlands forfatningskommission er ikke færdigt endnu (februar 2017) så om det bliver det ene eller det andet forfatningsudkast som kommissionen skal arbejde med, ligger ikke klart endnu.
Var der ikke noget med Færøerne og en forfatning?
Jo, det var der nemlig. Færøerne har siden 1999 arbejdet med et udkast til deres egen forfatning. I 2010 fremsatte Lagtinget et lovforslag til Færøernes forfatning. Heri fremgik det bl.a. at »al magt i landet ligger hos Færøernes folk,« mens hverken grundloven eller Rigsfællesskabet blev nævnt. Det danske Justitsministerium har vurderet, at det er i strid med grundloven, og det er uklart om Danmark vil kunne acceptere forfatningen hvis den bliver vedtaget på Færøerne. Et nyt forfatningsforslag skal til folkeafstemning i 2018, og de endelige formuleringer i dette forslag ligger endnu ikke klar.
Der er derfor også fra politisk side i Grønland udtrykt bekymring for om Grønland kan havne i samme konflikt med Danmark som Færøerne. Især hvis det besluttes at den grønlandske forfatning skal kunne fungere inden for rammerne af Rigsfællesskabet og grundloven. Naalakkersuisut har dog understreget at det danske statsministerium har tilbudt at hjælpe i forbindelse med forfatningsarbejdet for at undgå at have i samme klemme.
Hvad skal forfatningen indeholde?
Selv om Grønlands forfatningskommission ikke har fået sit kommissorium endnu, så er der allerede anslået nogle emner som kommissionen nok kommer til at arbejde med. Heriblandt tunge emner som finanslov, skatter og pengepolitik, menneske-, borger og frihedsrettigheder, miljø og ejendomsretten til land.
Nogle af de mere skæve diskussioner har allerede ramt medierne. For eksempel diskussionen om, hvad et eventuelt Grønland skal hedde. Skal man holde fast i Kalaallit Nunaat (Grønlændernes land) eller skal man skifte til Inuit Nunaat (Menneskenes land)
Et andet kringlet spørgsmål er hvilken møntenhed et selvstændigt Grønland kan få. I dag er det kronen, men kan den være det uden Rigsfællesskabet? Euroen er ikke en mulighed så længe Grønland ikke er del af EU.
Hvem sidder i Forfatningskommissionen?
De endelige navne er ikke udpeget endnu (marts 2017), men vi ved dog at det bliver syv politikere fra Inatsisartut: En formand fra Siumut, en næstformand fra IA og et medlem fra hvert af partierne Siumut, IA, Demokraterne, Partii Naleraq og Atassut samt fire faste tilforordnede som udpeges af Naalakkersuisut, og to som udpeges af kommissionen selv.
Siumuts medlemmer blev udpeget i marts. Det blev Vivian Motzfeldt som formand og Karl-Kristian Kruse som det andet medlem. Det skete efter en længere misære, hvor Inatisartuts formand Lars-Emil Johansen først blev udpeget som formand, men valgte at trække sig efter kritik.
Kommissionen vil blive fulgt nøje af et udvalg i Inatsisartut, udvalget vedrørende Forfatningskommissionen. Det består af Lovudvalget suppleret med repræsentanter for de partier og løsgængere som ikke sidder i Lovudvalget.
Hvad mener den grønlandske befolkning om selvstændighed?
Det umiddelbare svar på det spørgsmål er at der er et stort ønske blandt den grønlandske befolkning for selvstændighed. En analyse i december 2016 viste at i alt 64% af befolkningen fandt selvstændighed meget vigtig eller noget vigtig.
Men spørgsmålet – under hvilken forudsætning? blev desværre ikke stillet i denne undersøgelse, og det er sådan set her humlen ligger. Som det er nu modtager Grønland omkring 3,6 milliarder kroner i årligt bloktilskud fra Danmark, foruden udgifterne til de områder som stadig hører under Danmark, bla. retsvæsen og forsvar.
Netavisen Sermitsiaq.AG har forsøgt at grave lidt i sagen, og selvom deres online meningsmåling er langt fra valid, så er det dog interessant, at 73% svarer, at de ikke ønsker selvstændighed hvis det betyder, at bloktilskuddet kommer ned på 0 kr. Og at 75% svarer at de ikke kan acceptere noget velfærdstab overhovedet til gengæld for selvstændighed.
Hvor hurtigt kan det gå, hvis Grønland vil løsrive sig?
For at svare på det spørgsmål kan vi kigge på en anden kommission, den grønlandske retsvæsenskommission. Den blev nedsat i 1994, afleverede sin betænkning 9! år senere. Et af de væsentligste forslag var, at der skulle bygges et lukket fængsel i Nuuk. Det fængsel er ikke åbent endnu her i 2017.
Så min pointe er: Ikke ret hurtigt.
Hvis Grønland skal løsrive sig fra Rigsfællesskabet, så er der 33 (store) ansvarsområder der først skal hjemtages fra Danmark. Desuden skal der rigtig mange kroner i kassen – både til at betale for disse ansvarsområder, og til at selvfinansiere bloktilskuddet.
På papiret er der lagt op til at Forfatningskommissionen får tre år til sit arbejde. En selvstændighed er der ikke sat dato for.
Hvad er det for en selvstændighed, som Naalakkersuisut forestiller sig?
Hvis man har fulgt grønlandsk politik gennem årene, så vil man uden tvivl have hørt Siumut-politikeren Lars-Emil Johansen bruge vendingen ”Free Association”.
Det er også et begreb, der har fundet vej ind i Naalakkersuisuts redegørelse om forfatningskommissionen. Free Association-ordninger kendes fra tidligere kolonier som Marshall-øerne, Mikronesien og Palau, Cook-øerne, De Nederlandske Antiller og Aruba.
Hovedtanken er, at der stadig er en væsentlig grad af samarbejde mellem de to lande som tidligere var koloni og kolonimagt, men at de hver især har hver deres forfatning.
Hvad koster kommissionen?
Der er afsat 11 millioner kroner på den grønlandske Finanslov til at finansiere forfatningskommissionen i 2017 og 2018. Kommissionsmedlemmerne bliver ikke aflønnet for deres arbejde i kommissionen da det betragtes som en del af deres politiske hverv i Inatsisartut. Det gør derimod de embedsmænd der tilknyttes kommissionen.
OBS. Det her blogindlæg blev første gang publiceret på min LinkedIn-profil 5. februar 2017 i en tidligere form. Det er – efter dette blogindlæg blev publiceret – kommet frem at Siumut har peget på Vivian Motzfeld som formand for kommissionen. Forinden blev Lars-Emil Johansen udpeget, men han valgte at trække sig efter kritik af hans dobbeltrolle som formand for kommissionen og Inatsisartut.